Nicolaj Møller Madsen skrev historie |
World Series Karting 12/06/10
|
|
Det danske motorsportstalent Nicolaj Møller Madsen fra Søndersø skrev i weekenden historie på Sarno-banen i Italien. Fabrikskøreren fra det italienske Energy Corse-team sluttede nemlig WSK Euroseries af på en andeplads i det hårde mesterskab. Nicolaj er den første dansker der nogensinde har opnået et så godt resultat. |
|
Danskeren har haft en fantastisk sæson i den europæiske WSK-serie i samarbejde med sit team Energy. Trods et uheldigt løb i Zuera med minimalt pointscore, så har danskeren formået at holde sig flot i toppen af mesterskabet, og skabt et stort navn internationalt.
(Foto: KSP)
Nicolaj Møller Madsen kan nu koncentrere sig om det tyske mesterskab som ham i øjeblikket fører. Dernæst gælder det Europamesterskabet og WSK World Series, hvor målet intet mindre er - at komme til tops.
- Jeg er rigtig stolt af at være den første dansker der scorer næstflest point i et så hårdt mesterskab som WSK. Jeg havde håbet på at vinde, men D'Agosto som vandt mesterskabet, havde heldet på sin side og tilsidst havde han for mange point. Alt kan ske i motorsport, og jeg er godt tilfreds med at slutte af, som den næstbedste i Europaserien, fortæller Møller Madsen.
(Foto: KSP)
Nicolaj Møller Madsen er i øjeblikket i Belgien hvor han tester hårdt med teamet til Europamesterskabet. Derefter går turen direkte til Wackserdorf hvor føringen i det tyske mesterskab skal forsvares.
Læs mere om: Nicolaj Møller Madsen |
|
| |