Emil startede sæsonen på Nysumbanen med en samlet 3 plads, og var i de indledende runder tæt på heatsejre, hvor den regerende mester Casper B. Larsen blev fulgt helt til døren af den unge nordjyde.
Emil i komfortabel føring på Nysumbanen. (Foto: Dennis Munch)
Konkurrenterne kunne således se hvad der ventede dem, på Emils hjemmebane, hvor 2 afd. af mesterskabet skulle køres. Allerede under formiddagens træning var Emil hurtig.
1 heat trak han starten, men måtte overdrage sin føring til Casper B. Larsen, som vandt 1 heat.
Dette var umiddelbart ikke nok til at sætte Emil på plads. Den unge kører viste sit talent, og sluttede de indledende runder af med 2 sejre, og skulle herved starte fra Pole position i finalen.
I finalen kom Emil dårligt fra start, og kom ud i første sving som nummer 3, men Emil kender Ørnedalsbanen utroligt godt, og kunne køre sig op som nummer 2. Emil sluttede på 2 pladsen efter Søren Ricken som nu havde vundet de to første afdelinger.
Emil Kristensen (t.v.) viste gode takter på Ørnedalsbanen. (Foto: Dennis Munch)
Casper B. Larsen og Emil Kristensen lå nu på en fælles 2 plads i mesterskabet, kun 8 point efter den førende Søren Ricken, og med kun en uge til 3 afd. som skulle køres på Nørlunbanen ved Ikast, var alt åben i mesterskabet.
Vejrforholdene ved 3 afd. viste sig fra den ekstreme side med meget regn, hvilket gav en utrolig tung, fedtet og glat bane. Dette stillede store krav til både materiel og kørerne. Det var under disse forhold Emil Kristen udskilte sig fra resten af kørerne. Ud af 3 heats i den indledende runde vandt Emil alle 3, og var ubestridt klar til at starte fra Pole i finalen.
Også i finalen trak Emil det længste strå, og kunne køre sin første og absolut velfortjente finale sejr i hus.
Af de 12 heats som i alt er kørt i 125 ccm i 2010 stå Emil for sejre af halvdelen.
Der er nu igen lagt op til et brag af en sæson i 125 ccm, og kørerne ligger utroligt tæt, hvilket gør de konstant stjæler points fra hinanden.
Se mere om Crosskart på www.crosskart.dk
Dennis Munch
Læs mere om: Ørnedalen |