Så er startrækkefølgen til sæsonens tredje afdeling af DTM afgjort - Ved dagens tidtagning blev den hurtigste tid sat af Mercedes køreren Paul di Resta og efter ham fulgte endnu en Mercedes med den mesterskabsførende Bruno Spengler bag rattet og det blev først på 3. pladsen vi fik set en Audi indplaceret
Paul di Resta (Foto: Natascha Theisen)
Paul di Resta skal efter dagens flotte resultat starte søndagens DTM løb kl. 14.00 fra pole position. Det var en flot kvalifikation hvor han formåede at sætte sessionens bedste omgangstid blot 0.035 sek. bedre end Bruno Spengler, der fører mesterskabet.
Bruno Spengler (Foto: Natascha Theisen)
Med to gange Mercedes i front til morgendagens løb, er det svenske Mattias Ekström, der startende som treer, som har fået sig en opgave med at skulle levere et godt og underholdende race, i sit forsøg på at få hevet en god Audi placering hjem.
Han missede muligvis chancen for en bedre startplacering, da han på sin sidste tur i den 4. runde, lavede en mindre kørerfejl i sving 3, men som han også sagde efterfølgende under pressekonferencen er han som sådan ganske tilfreds med sin startplacering, da de også samtidigt havde haft lidt kvaler med dækkene.