Det er en varm og solrig dag på Hockenheim og det har givet gode betingelser for de 2 danske talenter Kevin Magnussen og Marco Sørensen. Den anden tidtagning som afgører startplaceringerne til weekendens andet løb, der køres i morgen søndag, har desværre ikke givet de samme gode resultater som gårsdagens første kvalifikation
Dagens hurtigste tid blev sat af franskmanden Tom Dillmann fra team HS Technik Motorsport, med tiden 1:36.956 - To omgange senere satte Kevin Magnussen sin bedste tid, den tid fik ham indplaceret så han var med i top 3, men nogle af de andre kørere fik efterfølgende også fundet lidt ekstra fart, så sessionen sluttede for Kevin med en tid der blot var 00.535 langsommere end Dillmann's og det rakte til en placering som nummer 5. Marco Sørensen's bedste tid blev til en placering som nummer 14.
Kevin Magnussen (Foto: Natascha Theisen)
Efterfølgende herskede der lidt forvirring omkring en mulig tidsstraf til begge de danske deltagere, angiveligt pga. overhaling i en gul flagzone og det blev senere afgjort til en straf der fik dem rykket ca. 5 placeringer ned i startfeltet, dette betyder at Kevin skal starte morgendagens løb cirka fra midten af feltet og Marco Sørensen lægger ud med en startplacering fra den bagerste ende af feltet, hvilket bestemt ikke bliver de bedste startpladser for danskerne.
Marco Sørensen (Foto: Natascha Theisen)
Tiderne fra den kvalifikationen:(Inden tidsstraf blev tildelt)