Lørdagens program startede med en fri træning, hvor Anders Christensen med tiden 1:10,411 placerede sig på 4. pladsen, han var blot 0,317 sekund fra den hurtigste tid, hvilket yderligere styrkede ham i troen på at en podieplads var inden for rækkevidde.
(Foto: Motorsporten.dk)
I den efterfølgende tidtagning skruede Anders yderligere op for tempoet, så hans hurtigste omgangstid her lød på 1:10,292. Men også de øvrige kørere i Yokohama Cup klassen havde hævet tempoet, så på trods af tids forbedringen var Anders 0,569 fra pole position tiden, og 'kun' placeret som nummer 8.
(Foto: Motorsporten.dk)
Søndagens første løb blev kørt i regnvejr, bestemt ikke optimalt når man skal kæmpe sig frem i feltet, det slækkede dog ikke på Anders Christensen's kampgejst, lige fra første meter jagtede han de foran kørende, og der blev både taget og givet placeringer de første par omgange inden feltet blev strakt for meget ud.
Resultatet var at Anders kunne køre over målstregen på 7. pladsen, hvilket også blev hans startplacering til løb nummer to.
(Foto: Motorsporten.dk)
Løbet søndag eftermiddag blev kørt på tør bane, forhold der helt sikkert passede Anders Christensen og Peugeot'en bedre, for allerede inden de nåede ned til det første sving var den første placering vundet, og hen over distancen måtte endnu et par konkurrenter se sig overhalet med det resultat at Anders kunne krydse målstregen på 4. pladsen blot 5,433 sekund bag den vindende bil.
(Foto: Motorsporten.dk)
7. og 4. pladserne indbragte Anders Christensen henholdsvis 9 og 13 point, og han ligger nu på en delt 6. plads i mesterskabet.
"Det gik da nogenlunde, og jeg fik lært meget i løbet af weekenden, specielt omkring bilens setup, hvor der blev afprøvet forskellige indstillinger" - udtaler en tilfreds Anders Christensen, der dog føler at det kunne være gået bedre i første løb, hvis ikke han havde fået en helt så hårdhændet behandling af konkurrenterne!
Der er nu godt en måneds pause inde det atter går løs i Yokohama Cup mesterskabet, næste løb er 'Juniløbet' på Jyllands-Ringen den 19. og 20. juni. Hr. Nielsen
Læs mere om: Anders ChristensenPadborg Park16/05/10 - Padborg Park - Yokohama Cup - DM |