DM Rally 17/05/10
|
|
Så er kampen i gang. DM-1 er slut. For IK Motorsport, lidt før planlagt... Forud for DM-1, stod det tydeligt at det i år, ville blive meget tæt race. De i forvejen hurtige Gruppe N biler, har i år fået nedsat totalvægten og fået lov at bruge en større restriktor, hvilket vil sige flere HK og dermed mere fart. Derfor er disse bestemt en konkurrent og bejler til en titel. |
Derfor var målet at score point i alle DM løb, og dertil var Puntoen til denne sæson, blevet optimeret, med ny motor og ny undervogn.
Fredag startede med 2 prøver, en på 14 og en på 2,5 km. Der var fart på, fra pr. 1., måske lidt rigeligt, for 2 gange er Puntoen faretruende tæt på en afkørsel.
"Tja, der var vist lidt rust i kanten af chaufføren der ikke var blevet banket af før sæsonstart, så det var lidt tæt på at vi fik sat det hele over styr, men vi fik ro på bilen og kom fornuftigt videre," fortæller Ib.
Lørdag starter Ib og Karsten som nr. 9 på en meget hurtig prøve, hvor Puntoen kører på omdrejnings begrænseren flere gange.
"Bilen kører fint, styrer bedre end sidste år, og gør primært de ting vi forventer, men bare ikke helt hurtigt nok, når det er så meget lige ud prøver", siger Ib, der ellers var rigtig godt tilfreds med det vel arrangerede motorløb.
Prøve 6, oplever Ib en mislyd i bilens transmission, bare ½ omgang før mål. Senere opdages en utæthed i en køler, men tidsnød ved service gør at den ikke kan skiftes, før senere.
Transmissions problemerne udvikler sig dog til at Ib og Karsten må kaste håndklædet i ringen. Hjemme på værkstedet konstateres en brækket tand på gearkassens kronhjul.
Nu skal der bestilles nye dele, og så skal der køres noget mere test, inden DM-2 medio juni. "Vi må konstatere at vi mangler en del fart, når der er mange lige stræk på prøverne. Vores bil er bedre egnet til korte stræk og mange sving, men vi tester videre og finder en løsning, og så kører vi med om pointene igen," slutter Ib. IK Rally Racing Læs mere om: IK Motorsport |