Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Christian Jensen og Michael Pedersen er favoritterne

DM Rally 
12/05/10 

Størstedelen af topkørerne i Danboring Rally tror dog på deres egne chancer
Enten tegner Danboring Rally til at blive et af de mest uforudsigelige rallyer i årevis på dansk grund, eller også har topkørerne ved årets første afdeling af Danmarksmesterskabet i rally selvtilliden mere end i orden. Det er i hvert fald meget svært at pege på en entydig og klar favorit til løbet, der finder sted fredag aften og hele lørdag i og omkring Kjellerup.
 

Deltagerlisten tæller godt 50 kørere, og det er efter alt at dømme blandt dem med de laveste startnumre, at man vil finde den kører, der klokken 16.31 lørdag bliver kåret som vinder af Danboring Rally ved Arena Midt i Kjellerup. Blandt deltagerne med startnumrene fra nummer 1 til nummer 10 er der således hele seks mand, der peger på sig selv, når de bliver bedt om at komme med et bud på, hvem der vinder premieren i DM i rally.

”Det er der mange, som kan,” siger Steen Andersen, Vallensbæk, på spørgsmålet om, hvem der vinder løbet.
”Jeg kan godt gøre det, men jeg tror, at Christian Jensen er en hård nyser at knække og det er Max Christensen også. Omvendt har jeg også fået lavet noget ny teknik, så min bil er bedre. Jeg tror, at vi er meget tætte alle ti. Jeg har opbrugt min kvote af uheld, og godt nok er jeg outsider, men jeg kan også vinde.”

Der er blot to kørere, som andre end dem selv peger på som favorit til sejren i årets Danboring Rally. Det er Christian Jensen, Ans, og Michael Pedersen, Vejle.

”Jeg satser da helt klart på, at det er mig, som vinder, men jeg kan ikke se, at jeg skulle have nogen hjemmebanefordel,” siger Christian Jensen. ”Selv om Danboring Rally køres meget tæt på det område, hvor jeg bor, så foregår det ikke på nogen veje, hvor jeg normalt kører. Selve rallyet køres jo ikke på landevejen mellem Viborg og Århus, men derimod på veje, hvor jeg ikke har kørt siden sidste års løb…”


Michael Pedersen vender i år tilbage til de danske hastighedsprøver på fuld tid med sin Mitsubishi Lancer Evo IX.
(Foto: Morten Alstrup)

Den anden deltager med mere end én stemme er Michael Pedersen, der efter flere års fravær i år satser på en fuld sæson i kampen om det danske rallymesterskab.

”I de to løb, hvor vi har testet i år, er det gået helt perfekt. Vi har gode placeringer fra de sidste to år i udlandet, hvor vi har kørt rundt i Europa. Bilen er blevet opdateret, og jeg føler mig vanvittig godt rustet, så hvorfor skulle det ikke lykkes?” spørger Michael Pedersen tilbage. ”Da vi kørte herhjemme for to år siden, var vi helt klart med i top 3 konstant. Jeg er blevet lettere, og bilen er blevet lettere og hurtigere, så hvorfor ikke? Det skal nok lykkes.”

”Der er jo mange gode hold i toppen af feltet, og det er fint for sporten. Man vil selvfølgelig helst være foran med et minut fra prøve to, men der er jo 6-7 biler og bl.a. tre Super 2000-biler i toppen af deltagerlisten, så der bliver kamp om det. Og det gør det kun betydeligt sjovere for kørerne og for tilskuerne.”


Christian Jensen (med makkeren Søren Tøndborg til venstre) er svag favorit, når man beder de ti første startende i weekendens Danboring Rally om at give deres bud på en vinder.
(Foto: Morten Alstrup)

Deltageren … … og hans bud på vinderen af Danboring Rally
#1 Christian Jensen Christian Jensen
#2 Tim Svanholt Christian Jensen
#3 Max Christensen Max Christensen
#4 Karl-Åge Jensen Christian Jensen
#5 Martin Knudsen Michael Pedersen
#6 Steen Andersen Steen Andersen
#7 Ib Kragh Ib Kragh
#8 Martin Johansen Martin Johansen
#9 Michael Pedersen Michael Pedersen
#10 Brian Madsen Christian Jensen

Danish Rally Championship

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Christian Jensen
  • Søren Tøndborg
  •