Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford

Fukamuni Racing og Alternative Engineering starter samarbejde

Formel Ford 
17/04/10 

Fukamuni Racing og Alternative Engineering starter samarbejde for sæsonen 2010 og forener ambitioner og aktiviteter omkring Formel Ford og DTC, ved at slå pjalterne sammen omkring danmarksmesterskabet i Formel Ford og de nordiske løb i DTC.
 

De mange års erfaring i DTC og talentudviklingen i Fukamuni Racing er en god cocktail for et frugtbart samarbejde, hvor Fukamuni Racing i år har tegnet kontrakt med KF3 kørende i Go Kart, Kean Kristensen 15 år og Martin Hansen 17 år der har været med siden 2008, om at deltage i alle de danske mesterskaber under DTC. Alternativ Engineering har ligeledes indgået aftale med den erfarende kører Robert Schlünssen, der får ny debut i DTC med den baghjulstrukne BMW, som Jan Magnussen kørte sidste år.


Holdet samlet
(Foto: Fukamuni)

Finanskrisen har også sat sine spor på racersporten, der nok er en af de mest konjunkturfølsomme sportsgrene, hvorfor det er helt naturligt for os at finde sammen, for at deles om nogle af de omkostninger der er forbundet med vores aktiviteter, udtaler Søren Jensen fra Fukamuni Racing. Vi har altid haft et godt forhold til vores sponsorer og drevet vores racerteam så professionelt som muligt, hvorfor vi er stolte af at vi i år kan dele vores aktiviteter med Alternative Engineering og yde vores bidrag til at få nogle biler ud og kører, udtaler Mikkel Wangaa fra Fukamuni Racing.

Med Robert Sclünssen ombord i DTC og adgang til den erfaring og ekspertise Alternative Engineering har opnået igennem mange år i dansk motorsport bliver vi et værdigt bud på såvel det danske mesterskab i Formel Ford og det nordiske mesterskab i DTC/STCC udtaler Jørgen Agergaard fra Alternative Engineering. Vi ser frem til samarbejdet med Fukamuni Racing, hvor det bliver tilbage til rødderne igen, der kan være sundt for den fortsatte udvikling i dansk racersport, hvor vi især glæder os til opgøret med vores nordiske brødre.

Ligesom i 2008, hvor Kevin Magnussen kørte for Fukamuni Racing og den halve sæson i 2009 hvor det bl.a. blev til podieplads for Joe Tanner, har vi den erfarende Formel Ford mekaniker Julian Hoskins fra England med igen i år, som chefmekaniker i Fukamuni Racing for hele sæsonen 2010.

Sæsonen starter i øvrigt med at hele holdet drager til Calafat syd for Barcelona i uge 15 for at få kørt Robert Schlünssen ind i den baghjulstrukne BMW og få erfaring med de nye Yokohama dæk, samt de nye Dunlop radial dæk, som Formel Ford kørende skal køre på i år, hvorfor vi alle forhåbentligt møder velforberedt og lidt solbrændte frem til åbningsløbet på Jyllands Ringen afslutter Søren Jensen med et smil.

Mikkel Wangaa
Fukamuni Racing


Læs mere om:
  • Kean Kristensen
  • Martin Hansen
  • Robert Schlünssen
  •