Audi nr. 7 var den hurtigste bil da man sidst på eftermiddagen kørte den anden fri træning forud for årets første afdeling i Le Mans Series. Audien blev efterfulgt af etteren fra den første fri træning, Team Oreca Peugeot'en med nr. 4. Selvom Tom Kristensen er anmeldt til løbet, er der ifølge beretningerne fra Paul Ricard banen endnu ikke tegn på at han har kørt i bilen endnu. Til gengæld har Allan Simonsens Ferrari F430 tilsyneladende haft problemer. De er noteret som langsomste bil i den anden fri træning.