Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ét enkelt pitstop i Albert Park

Formel 1 
24/03/10 

Noget tyder på at den uventede lange levetid på dækkene, får flere teams til at nøjes med et pitstop i weekendens australske Formel 1 Grand Prix. I hvert fald melder Williams teamet ud at det ikke er udelukket at man vælger en et-stops stategi. Meget afhænger selvfølgelig af hvad man får ud af de fri træninger forud for Grand Prixet. Teamene er tilsyneladende indstillet på at holde et ekstra skarpt øje med dæksliddet i forbindelse med netop de fri træninger.
 

Et pitstop kan blive faktuelt for flere teams i det australske Grand Prix. Ved Grand Prixet i Bahrain overraskede det stort set hele feltet at dækkene kunne holde meget længere end både forventet og beregnet. Det kan føre til at flere teams nøjes med et enkelt pitstop.


Williams teamet udelukker ikke et enkelt pitstop
(Foto: Williams F1 Lat)

Men det er en ny bane man kommer til med helt andre egenskaber end Sakhir banen i Bahrain. Da Albert Park ikke er en permanent bane, vil asfalten først skulle køres ren og dernæst skal der køres gummi i før man har et målbart udgangspunkt. Tidligere data kan ikke bruges i så stort et omfang som tidligere i og med at dækkene i år tilsyneladende er væsentligt mere holdbare. I hvert fald de første compounds som Bridgestone har udvalgt til teamene.

Modsat kan dækkene måske holde lidt længere end normalt, forstået på den måde at man ofte ser safetycar perioder netop på Albert Park banen. Det er dermed langt op til et større regnestykke for ingeniørerne både hos Bridgestone og hos alle teams forud for Grand Prixet.

Dons

Læs mere om:
  • Albert Park
  • 28/03/10 - Albert Park - Formel 1
  •