Stefan Kaas Racing i ”Det Grønne Helvede” |
Endurance 23/03/10
|
|
I den forgangne week-end fik Stefan Kaas Racing lejlighed til for første gang at prøve kræfter med den berygtede og berømmede Nürburgring.
Teamet stillede op til VLN træningsdag med én af deres 2 Mini Challenge biler, med kørerne Anders Majgaard, Lars Vendelbo og Niels Borum bag rattet.
|
|
”Det var intet mindre end en fantastisk oplevelse for første gang at dreje fra Grand Prix banen op ad bakken og ind på Nordsløjfen, som rummer så ufatteligt meget racerhistorie og vel med dens godt 20 km og med højdeforskelle på op til 350 meter og minimum 73 sving må betegnes som den sejeste og sjoveste, men også mest teknisk krævende og farligste racerbane i verden”, fortæller Niels Borum, der som den første i teamet fik lov at teste banen.
(Foto: Stefan Kaas Racing)
” At det så oven i købet var i øsende regnvejr og den første gennemkørsel bød på adskillige gule flagzoner, hvor forskellige mere eller mindre spektakulære afkørsler i autoværnene kunne studeres nøjere, gjorde jo at man med det samme gik til banen med omtanke og respekt, og sådan skal det jo være. Banen er ultimativ på mange måder, og med dens mange sving og bakker op og ned er det ligesom at køre i en gigantisk rutschebane men uden skinner og med dig selv som chauffør og det er noget der kun kan bringe smilet frem” fortsætter Niels Borum.
(Foto: Stefan Kaas Racing)
Senere på dagen tørrede banen op og teamet fik derfor lejlighed til at teste banen med både regnvejrsdæk og slicks og med ganske høje hastigheder. I løbet af vinteren er Mini’erne blevet modificeret med bl.a. nye, forbedrede spær, som giver bedre greb i banen og her så tingene ud til at virke efter hensigten.
I den kommende week-end deltager Stefan Kaas Racing i sæsonens første af årets 10 VLN Langdistanceløb på Nürburgring, hvor man regner med at deltagelse af ca. 150 – 180 biler pr. løb.
Stefan Kaas Racing
Niels Borum
Læs mere om: Anders MajgaardLars VendelboNürburgringSpa-Francorchamps |
|
| |