Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Domenicali - Vi er med i toppen

Formel 1 
02/03/10 

Ferrari kom fra Barcelona med nogle gode testtider og de fleste peger på at teamet måske nok er det stærkeste når bilerne slippes fri i Bahrain. Alligevel er teamchef Stefano Domenicali ikke helt sikker på om Ferrari slår alle fra starten - men teamet er med i toppen.
 

Det er vurderingen - en vurdering som er meget svær til 2010 hvor ingen rigtig ved hvem der har det stærkeste kort. Den ene dag ser Mercedes stærk ud, den næste er det Red Bull, så kommer McLaren pludselig med igen og så er Ferrari selvfølgelig også godt med. 7.353 kilometer har teamet kørt af test - og er kommet ud af de fire store tests med en god fornemmelse.

"Vi er tilfredse med det arbejde vi har udført i de fire tests, især at vi har gennemført det program som vi havde lagt. Først og fremmest er det vigtigt at have et godt niveau af holdbarhed, og jeg mener at vi kan sige at vi har nået vores mål. Selvom vi skal være fokuserede på at koncentrere os og forbedre os hvor vi kan. Vi må sige at teamet har gjort et godt stykke arbejde henover vinteren for at få det bedst mulige ud af de 15 dage med test. Med en så begrænset tid til at teste, var det at miste nogle timers test på grud af tekniske problemer virkelig en skam," siger Domenicali.


Fernando Alonso under testen i Barcelona
(Foto: Ferrari Media)

Han erklærer sig enig i at Ferrari er med i topgruppen efter at der er blevet analyseret på data fra testen i Barcelona. "Det er svært at sige hvem der er favoritter efter det vi har set de sidste uger, selv for os der har arbejdet der. Jeg giver normalt ikke forudsigelser, men det er klart at det bliver et meget tæt mesterskab, ikke ligesom sidste år," forklarer han. Sidste år kørte Brawn GP fra alt og alle, men det bliver ikke aktuelt til 2010 hvor ingen rigtig ser ud til at være altdominerende. "Før testen troede vi at der måske var fire teams i stand til at kæmpe om titlen, men efter det vi har set kan der være flere. Derudover er der også nogle spørgsmål som der skal besvares, såsom dækkenes opførsel ved høje temperaturer og løbsstrategier, blot for at nævne nogle få. Med en så tæt præstation vil den mindste fejl føre til at man ikke kommer med i Q3," siger han.


Massa tester på Jerez
(Foto: Ferrari Media)

I næste uge bliver vi forhåbentlig meget klogere på hvem der har farten i racerne.

Benji

Læs mere om:
  • Scuderia Ferrari
  •