Det gik imidlertid efter al forventning. Under tidskørslerne formåede Harms at kvalificere sig til en startposition som nr. 8, og da han bedre end nogen anden i feltet formår at få det maksimale ud af en startposition midt i det hurtige selskab, var det i sig selv en ganske god start på den nye VM-sæson.
Helt op på 4. pladsen
Da starten gik kom danskeren godt af sted, og efter blot et par omgange erobrede han 4. pladsen. Men på 3. omgang sprængtes motoren på Triumph-raceren umiddelbart foran Robbin Harms Honda. Det efterlod en større mængde olie på banen – en del af olien ramte også Harms. Trods det formåede han at blive på hjulene, men løbsledelsen valgte at afblæse racet, fjerne olien fra asfalten og siden at starte helt forfra.
Det var ikke helt så heldigt for Robbin Harms:
”I anden start havde jeg store problemer med vejgrebet på forhjulet,” fortæller Robbin Harms. ”Jeg ved ikke præcis, hvad der var galt, men jeg kæmpede som gal for ikke at tabe forenden og det kom til at koste nogle placeringer. I den første start havde jeg overhovedet ingen problemer, så det var virkelig ærgerligt, at vi skulle begynde forfra.”
Robbin Harms nåede dog først i løbet at komme op på 5. pladsen, men problemerne var for store og han faldt nogle placeringer bagud for over målstregen at slutte løbet på 7. pladsen.
Robbin Harms scorede en flot 7. plads i 1. afdeling af Supersport VM, som fandt sted i Australien natten mellem lørdag og søndag dansk tid. (Foto: Harms Benjan Racing)
Blandede følelser
”Jeg har lidt blandede følelser,” siger Robbin Harms. ”Jeg er virkelig glad for at komme i mål og have lidt VM-points med mig, når vi kommer tilbage til Europa, men samtidig er jeg ked af problemerne med fronten, især fordi det var gået så godt weekenden igennem.”
I ægte team-chef ånd takker Robbin Harms også sit nye team for den fine indsats.
Anden afdeling af Supersport VM ud af i alt 13 løb finder sted sidste weekend i marts på den nye og ultra moderne Grand Prix bane i Portimao ved Algarve kysten i det sydlige Portugal. Harms Benjan Racing Scandinavian Racing Press Læs mere om: Robbin HarmsHarms Benjan RacingPhillip IslandPhillip Island - 1. fri træningPhillip Island - kvalifikation 1Phillip Island - kvalifikation 2Phillip Island - resultatPhillip Island - warm up |