Jacques Villeneuve på vej mod comeback |
Formel 1 28/02/10
|
|
Den tidligere canadiske verdensmester i Formel 1, Jacques Villeneuve, kan være på vej til et comeback i Formel 1. I hvert fald rapporteres det flere steder at Jacques Villeneuve mandag i Köln skal lave en sædetilpasning. Han har igennem længere tid været i tæt kontakt med Stefan GP, og det er netop hos Stefan GP at sædetilpasningen skal foretages. Stefan GP har tidligere lavet kontrakt med Kazuki Nakajima og nu er Jacques Villeneuve måske på vej også. |
|
Kazuki Nakajima har allerede kontrakt med Stefan GP, og nu er Jacques Villeneuve sandsynligvis også godt på vej til det samme. Og så rygtes Pastor Maldonado i øvrigt også til teamet som test- og reservekører. Pastor Maldonado har i de seneste par sæsoner kørt i GP2 med flere sejre på porteføljen.
Ifølge flere forlydender er Jacques Villeneuve angiveligt så tæt på en kontrakt med Stefan GP, at han i morgen mandag er i Köln for at få foretaget sædetilpasning til teamets racer. Det er for så vidt meget passende i og med at det forventes at teamets racer officielt vil blive præsenteret onsdag.
Præsentationen som Stefan GP havde håbet vil blive gjort på Bridgestone dæk, vil i stedet angiveligt blive lavet på Avon. Bridgestone må ikke levere dæk til et team som ikke er godkendt til deltagelse i Formel 1, og det er Stefan GP ikke endnu.
Stefan GP bekræfter endvidere at man har talt med US F1 om en sammenlægning af de to teams, men disse forhandlinger er tilsyneladende strandet på grund af interne forhold hos US F1. Det er tilsyneladende et par af investorerne i teamet der har modsagt sig disse planer. Så indtil videre må Stefan GP afvente og se om der kommer frafald. Dons
Læs mere om: Jacques VilleneuveKazuki NakajimaPastor MaldonadoStefan Grand Prix |
|
| |