Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Campos klar til salg

Formel 1 
18/02/10 

Campos Meta teamet kæmper fortsat for at blive klar til sæsonstarten i Bahrain om mindre end en måned. Økonomiske problemer har stået i vejen for at blive klar. Tidligere har der været rygter om at teamet var ved at blive overtaget af VW, men nu tyder det på at det i stedet bliver helt overtaget af en af teamejerne, Jose Ramon Carabante.
 

Carabante er allerede hovedaktionær i teamet, men der arbejdes på en plan om at købe grundlæggeren af teamet, Adrian Campos, ud. Herefter vil Carabante så være eneejer af teamet. Det kan blandt andet gøre det muligt for teamet at få betalt de regninger som åbenbart er det helt store problem - et problem som ligger hos Adrian Campos.

Det er mere eller mindre sikkert at Carabante er begyndt at engagere sig mere i de daglige aktiviteter. Således har han været ude og hente mandskab ind til teamet på den tekniske side. Blandt andet har Colin Kolles fået en opgave som konsulent for teamet, ligesom også Geoff Willis er på lønningslisten for at få stablet et teamet på benene, når det nu har vist sig at Adrian Campos ikke har været i stand til det.

Teamet menes at kunne blive klar til Bahrain, men det bliver med en racer som er total uprøvet. De bliver ikke klar til sæsonens sidste vintertest i slutningen af februar i Barcelona. Så det bliver noget af en debut for det nye team. De har allerede en kører på kontrakt i Bruno Senna. Han får også noget at se til. Der mangler stadig at blive sat navn på den anden kører. Karun Chandhok, der også forbindes med Stefan GP, er et af emnerne.

Benji

Læs mere om:
  • Hispania Racing
  •