Efter de to 'Duels' på Daytona International Speedway har man nu genereret startopstillingen til 2010 sæsonens første NASCAR løb - Daytona 500.
Startopstillingen bliver med tre Chevrolet kørere på de tre første pladser, på pole position er det #5 Mark Martin der skal være. Han bliver efterfulgt af #88 Dale Earnhardt Jr. og #48 Jimmie Johnson.
#9 Kasey Kahne skal som bedst placerede Ford kører starte fra 4. pladsen, mens #18 Kyle Busch på 7 pladsen er hurtigste Toyota kører.
På 10. pladsen kommer #2 Kurt Busch som frontrunner blandt Dodge kørerne.
De to tidligere Formel 1 kørere Juan Pablo Montoya (#42 - Chevrolet) og Scott Speed (#82 Toyota) skal starte fra henholdsvis 8. og 30. pladserne ud af de 43 biler der får lov til at starte i løbet.