Ocean Racing Technology har kørerne klar til 2010 |
Grand Prix 2 18/12/09
|
|
Et af de nye teams i GP2 serien i 2009 var Ocean Racing Technology. De to ejere af teamet, Tiago Monteiro og Jose Guedes, har underskrevet kontrakt med 2 unge og talentfulde kørere. Den ene har et mesterskab i en anden Formel serie med i bagagen, mens den anden har flere sejre i den britiske Formel 3 serie med i bagagen. Teamet forventer sig meget af de to talenter i 2010. |
|
Tiago Monteiro og Jose Guedes som ejerne af Ocean Racing Technology teamet, har underskrevet kontrakt med Fabio Leimer og Max Chilton. De to unge kørere har en god ballast med sig til overgangen til GP2 serien.
Fabio Leimer er nok den mest kendte af de kørere, idet han i 2009 vandt FIAs nye Formel 2 serie. Fabio Leimer kørte også for Ocean Racing Technology i Abu Dhabi, da GP2 Asia serien i sidste måned kørte denne sæsons åbningsløb. Her kvalificerede han sig som nr. 3. Inden da havde han imponeret teamledelsen med hurtige og konstante tider ved de indledende tests.
Fabio Leimer (Foto: Ocean Racing)
Max Chilton har kørt i 3 sæsoner i den britiske Formel 3 serie. I 2009 blev han samlet nr. 4 efter have vundet 2 løb og kørt sig på pole position 4 gange.
Max Chilton (Foto: Ocean Racing)
Ocean Racing Technology klarede deres debutsæson ganske godt. Man havde Karun Chandhok og Alvaro Parente som kørere, og sammenlagt sluttede teamet på én niendeplads, men kun 2 points fra en femteplads. Dons
Læs mere om: Fabio LeimerMax ChiltonOcean Racing Technology |
|
| |