Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Lotus kørerne kendes angiveligt i næste uge

Formel 1 
04/12/09 

Et af de nye teams i Formel 1, men med det gamle hæderkronede navn, Lotus, ventes at offentliggøre teamets kørere i næste uge. Det nu malaysisk ejede team satser på 3 kørere hvoraf den ene vil være test- og reservekører. De sidste endelige forhandlinger er angiveligt i gang nu, men fra teamet lyder det, at man venter at have kontrakterne på plads i løbet af næste uge. Nu er spørgsmålet hvem der sikrer sig sæderne.
 

Det nu malaysiske ejede Lotus team, vil efter al sandsynlighed offentliggøre teamets kørere for 2010 sæsonen i løbet af næste uge. De sidste og endelige forhandlinger med kørerne finder sted i disse dage. Det er i hvert fald meddelelsen fra teamet.

Men hvem kan så finde vej til teamet? Med stor sandsynlighed vil den malaysiske kører, Fairuz Fauzy, indtage rollen som test- og reservekører. Det er dog væsentligt mere åbent hvem der bliver de to der skal køre i Grand Prixerne. Tilsyneladende er feltet efterhånden indskrænket til 4 kørere. Angiveligt er det Jarno Trulli, Kamui Kobayashi, Takuma Sato og Jacques Villeneuve som det drejer sig om. Det er i hvert fald disse kørere som oftest er nævnt sammen med Lotus.

En af dem kunne godt blive Jacques Villeneuve. Det er nemlig sådan at den nye promoter for Canadas Grand Prix, ikke udelukker at han vil gå ind og sponsorere Jacques Villeneuve.

Lotus teamet vil teste deres nye bil på Sepang banen i løbet af februar måned.

Dons

Læs mere om:
  • Lotus Racing
  •