Stærk sæsonafslutning af Kasper Andersen og FCM Racing |
SuperLeague 09/11/09
|
|
Podieplads i sæsonens sidste løb på Jarama-banen i Spanien Søndag den 8. november blev de to sidste løb i Superleague Formula-sæsonen 2009 kørt, og med en tredjeplads i andet løb til Kasper Andersen lykkedes det at hive sæsonens bedste resultat hjem. Efter en god start, der betød, at den sort-røde racer var først ude af første sving, måtte Andersen se sig overhalet af Galatasaray og Tottenham Hotspurs. Men stadig et bundsolidt løb af midtjyden, der blev kørt på en svær Jarama-bane. Flere afkørsler og sammenstød var beviset for dette. |
|
Til trods for det gode resultat, var det en Kasper Andersen med blandede følelser der talte med fcmracing.dk.
- Det er utrolig rart at endelig få et trofæ med hjem, men jeg er ikke helt tilfreds, fordi vi ryger fra en første- til en tredjeplads. Men det er vigtigt at få vist flaget og komme på podiet. Det har hele teamet fortjent at være flere gange end denne ene, udtalte Kasper Andersen umiddelbart efter løbet til fcmracing.dk.
(Foto: Allan Spangsberg, FCM.DK)
I søndagens første løb udgik Andersen allerede i første sving, og fik således samlet 45 point sammen til den samlede stilling. Det betyder, at FCM Racing ender på en samlet 14. plads i løbs-serien. Vinderen blev Liverpool FC og Adrian Valles foran Tottenham Hotspurs, der har Craig Dolby bag rattet. Weekendens vinder blev Anderlecht - Kasper Andersen og det midtjyske team blev nummer syv.
Se FCM TVs interview med Kasper Andersen.
FC Midtjylland Torben Kølbæk Læs mere om: Kasper Mengers AndersenFC MidtjyllandJarama08/11/09 - Jarama - SuperLeague |
|
| |