Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SuperLeague Formula

Sidste ulvehyl i 2009

SuperLeague 
06/11/09 

Kasper Andersen klar til sæsonfinale i Superleague Formula
Den spanske Jarama-bane er sidste destination for Superleague Formula 2009. Kasper Andersen er fast besluttet på en god sæsonfinale.
Ti løb er der kørt. To tilbage. En weekend. 90 minutters race. Så lukker og slukker Superleague Formula-sæsonen 2009. Kasper Andersen og FC Midtjyllands racerbil skal ud på de sidste omgange, og racerulven er determineret.
 

- Jeg er vildt opsat på at slutte godt af. Vi har ikke været heldige med resultaterne, men jeg synes, vi fortjener at være med fremme. Vi har vist, at vi har tempoet til at ligge helt i toppen, og det vil jeg vise på Jarama, siger Kasper Andersen før weekendens løb.

Action i vente
Jarama er ikke en bane, de fleste kan nikke genkendende til. Kaseper Andersen har heller ikke stort kendskab til banen ved Madrid.


(Foto: FC Mitdjylland)
- Det første, jeg prøvede til banen, var i det nye Superleague Formula-spil, der er kommet. Jeg var i simulator og prøve den. Det er en gammeldags lidt slidt bane. Den er lidt hullet. Det betyder, at fjedrene skal optimeres, og set up’et skal være et andet end normalt, siger Kasper Andersen og fortsætter.

- Det er en smal bane, og overhalingsmulighederne er der ikke så mange af. Så det handler om at være ekstra skarp hele tiden, og udnytte de muligheder der byder sig. Men alle vil satse på at nå podiet i det sidste løb, så det skal nok blive en actionfyldt weekend.

Sevillas Sebastien Bourdais viste storkørsel på Monza, mens også Liverpool og Olympiakos havde tur i den. Kasper Andersen har svært ved at pege på en favorit, men den midtjyske racerkører er klar til at udfordre.

- Jeg var skuffet efter Monza. Jeg brugte en uge på at komme mig over det, men nu er vi helt klar. Jeg vil ud og vise, at vi er med blandt frontrunnerne. Vi har ikke noget at køre om i det samlede mesterskab, og der er ingen, der forventer noget af os. Men vi vil vise, vi kan lege med, siger Kasper Andersen.


(Foto: FC Mitdjylland)

FCM-raceren har haft motorproblemer i de sidste to løbsweekender. Hitech Junior-teamet har dog arbejdet hårdt på bilen, og problemerne skulle nu være løst.

- Teamet har set på bilen, og de har fundet de ting, som har været i uorden. Den er i top stand nu, og jeg kan ikke forestille mig, at vi kan være uheldige en gang mere. Men med vores sæson in mente skal man aldrig sige aldrig, siger FCM-køreren.

Søndagens løb vises på TV3+ fra klokken 13.50 og fra klokken 10.00 på Eurosport2.

FC Midtjylland
Allan Spangsberg


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • FC Midtjylland
  • Jarama
  • 08/11/09 - Jarama - SuperLeague
  •