Williams og Cosworth bekræftet |
Formel 1 30/10/09
|
|
Efter mange ugers rygter er det nu endeligt 100% officielt - Williams kører i 2010 og fremefter med Cosworth. Det er i dag blevet præsenteret i Abu Dhabi. Tidligere i dag kunne Frank Williams holdninger læses her - men nu har de udsendt en fælles bekræftelse.
|
|
Dermed skifter Williams deres motorer ud fra Toyota og til de helt uprøvede Cosworth motorer. Godt nok har Cosworth masser af erfaring, men har været ude af Formel 1 et stykke tid. Grunden til at Williams alligevel vælger at skifte, er dels at der fra næste år bliver givet lidt flere frie tøjler til Cosworth sådan at de indenfor overskuelig fremtid kan være på omgangshøjde med de øvrige motorer - en mulighed som Williams kan bruge til på sigt at få en bedre partner og ikke mindst større indflydelse på udviklingen af motoren.
Frank Williams er tilfreds med aftalen. "Williams og Cosworth er begge selvstændige firmaer hvis ejere har en passion for at køre race og udvike. Vi tror at vi ved at arbejde sammen ikke alene kan udvikle en konkurrencedygtig racer til 2010 men også et langt partnerskab som kan tage kampen op mod de bedste i Formel 1."
Tidligere i Formel 1-historien har Williams været partner med Cosworth, så på den måde er det tilbage til den gode gamle dage. "Vi ser frem til en længerevarende samarbejde som ikke alene vil levere konkurrencedygtige Formel 1-motorer, men også en fælles udvikling af nye teknologier som har en større udbredelse udenfor Formel 1," siger Mark Gallagher.
Nu ventes der så med spænding på at se hvordan de nye motorer vil præstere. Det må tests henover vinteren vise, men det er nok tvivlsom om Williams bliver et vinderteam i 2010. Benji
Læs mere om: Williams F1 TeamWilliams bekræfter Cosworth motorer til 2010 |
|
| |