Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

European Touring Car Cup

Det bliver svært

European
Touring Car
Cup 

24/10/09 

Michel Nykjær havde fat i pole position under dagens tidtagning. Men desværre var det ikke da kvalifikationen sluttede.
 

Vejret i Portugal har igen i dag været ustadigt og kvalifikationen begyndte på en våd bane. Men i den halve time, tidtagningen varede, kom der ikke yderligere regn og det betød, at banen tørrede langsomt op og dermed hele tiden blev hurtigere og hurtigere.

Det blev derfor en højst omskiftelig kvalifikation, hvor pole position skiftede ejer hele 18 gange imellem 5 forskellige kørere, hvoraf Michel Nykjær var den ene.

"Fra starten af tidtagningen går jeg ud på nye dæk og tager pole positon. Men banen tørrer lige så stille op og tiderne begynde at falde, så jeg må igen ud på nye dæk og får endnu engang fat i pole position. Jeg bliver så på banen i nogle omgange og det var nok en fejl, for til allersidst kommer der en flok ud på nye dæk og gør endnu et forsøg og det er her pole position bliver afgjort," fortæller Michel Nykjær om den spændende kvalifikation.


(Foto: FIA ETCC)

Selvom banen i starten af tidtagningen var temmelig våd, så blev der hele tiden kørt på slicksdæk. Det er en af de specielle ting ved banen, som kørerne har måttet vænne sig til. "Ja, banen er noget for sig selv. Den er utrolig ru i overfladen, så selv om den er våd, så er det alligevel slicks, der skal bruges. Samtidig er den temmelig smal og der er ingen egentlige afkørselszoner. Udenfor asfalten er der bare græs, så kommer man udenfor, så stopper bilen først, når den rammer noget hårdt," beretter Michel Nykjær.

Nykjær skal starte som nummer 8 i feltet, så han kommer på en vanskelig opgave, når starten går til første heat kl. 12.55 søndag. Løbene kan følges på Eurosport, som sender første heat på Eurosport 2. Andet heat kan ses på Eurosport 1 kl. 14.30.

Henning Smed

Chevrolet Motorsport Danmark

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Chevrolet Motorsport Danmark
  • Perfection Racing
  • Braga
  • 25/10/09 - Braga - European Touring Car Cup
  •