Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Nicolai Sylvest blandt de 12 bedste i verden

Go Kart 
28/10/09 

I den forgangne weekend var Nicolai Sylvest til sin første store internationale udfordring på den legendariske South Garda-bane i Norditalien. Det var den internationale Rok Cup-finale, der er at betragte som et uofficielt verdensmesterskab for unge gokartkørere mellem 9 og 12 år, og her lykkedes den 12-årige skoleelev fra Jægerspris at slutte blandt de 12 bedste.
 

I alt 63 kørere var til start i det store løb, hvor den første kamp bestod om at blive blandt de 30 bedste, som kom videre til søndagens finale. Efter en noget problemfyldt kvalifikation kvalificerede Nicolai Sylvest sig som nummer 17, og det gav teamet forhåbninger om et endnu bedre løbsresultat, da han under opvarmningen søndag morgen havde fundet mere fart i karten og satte den fjerdebedste tid. Imidlertid kom der en streg i regningen.

”Af en eller anden årsag havde arrangørerne besluttet at køre med stående start i stedet for den normale rullende start, så vi regnede med, at Nicolai ville falde noget tilbage, da mange af kørerne havde en forbavsende god kobling, som gjorde, at de kom uhyggeligt hurtigt op i fart,” fortæller Jesper Sylvest.
”Vores bange anelser skulle imidlertid vise sig at holde stik. De fleste skød frem, og Nicolai mistede flere placeringer i starten, men han gjorde, som han plejer, nemlig bare at gå til stålet.”


En dybt koncentreret Nicolai Sylvest forud for søndagens udfordringer i South Garda.
(Foto: Sylvest Motorsport)

Nicolai Sylvest overhalede flere af konkurrenterne, og da feltet gik ud på finalens sidste omgang, indtog han en solid tiendeplads. For enden af langsiden præsterede skoleeleven endnu en af de sene nedbremsninger, der lidt er blevet hans varemærke, så han lå på niendepladsen. Men den passerede kører ville have sin plads tilbage, og det endte med en påkørsel af Nicolai Sylvest, som blev sendt af banen. Han kom dog tilbage på asfalten, men havde sat flere pladser til, så han krydsede målstregen som nummer 12.

”Denne behandling var Nicolai selvfølgelig langt fra tilfreds med, men alt i alt synes vi i hele Sylvest Motorsport-teamet, at det var et godkendt resultat af ham,” fortæller Jesper Sylvest.


Nicolai Sylvest har haft en fantastisk debutsæson med mange pokaler.
(Foto: Sylvest Motorsport)

Nu er Nicolai Sylvests første fulde sæson slut, og han kan se tilbage på et år, hvor han er blevet Sjællandsmester, har vundet DASU’s junior cup i klassen samt opnået en 12. plads i det uofficielle VM – helt klart en godkendt debutsæson. Nicolai Sylvest glæder sig nu helt vildt til at komme ud at få testet en såkaldt KF3-kart, så han kan blive klar til oprykningen til denne superklasse i 2010.

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Sylvest Motorsport
  •