Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTM

Christian Bakkerud: Et brag af en DTM sæsonfinale!

DTM 
26/10/09 

DTMDTM finaleløbet på Hockenheim markerer kulminationen på en meget lang og spændende DTM sæson, og traditionelt er løbet både spektakulært og udfordrende. Christian Bakkerud havde besluttet sig for at dette sidste 2009 DTM løb skulle være løbet hvor sæsonens bedste resultat skulle køres hjem.
 


(Foto: motioncompany)

Mere end 155.000 tilskuere så den danske Kolles Futurecom-TME kører få en rigtig god start, men trods dette så skulle løbet snart vise sig at blive fuldt ud så hektisk som ventet.

”Ja det var ret intenst, ”forklarede Christian efter løbet. ”Jeg fik en rigtig god start, hvor jeg passerede både Kostka, Legge og flere andre. Men derefter blev jeg påkørt hvilket spandt bilen rundt, med det resultat at jeg måtte begynde forfra med at overhale folk.”

”Jeg havde derudover nogle problemer med bilen, og det hjalp bestemt ikke da nogen valgte at påkøre mit venstre forhjul. Jeg måtte derefter holde rattet skævt ned af langsiden, da sporingen var blevet skæv efter kollisionen. Min førerdør sprang også op, så jeg endte med at skulle holde både døren lukket, og styre bilen samtidig. Så det var rimeligt intenst!”

“Dermed endte jeg med at skulle kæmpe med de andre 2007 Kolles kørere, frem for de hurtigere 2008 biler som jeg lagde ud med at kæmpe med. Men sådan er racing, går jeg ud fra.”

Selvom løbet ikke udviklede sig helt som Christian havde håbet, så lykkedes det ham at sikre sig en solid 12. plads ved det ternede flag. Og den unge dansker er meget taknemmelig for alle de oplevelser som han har fået gennem sin 2009 DTM sæson.

“Jeg har helt bestemt lært en masse gennem DTM serien i denne sæson. Jeg har nydt at være del af det teamwork som er DTM. Og der er absolut ingen tvivl om, at det har gavnet min karriere at starte i serien. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker i DTM cirkusset som rejser fra bane til bane; mit team, mine mekanikere og alle dem som har arbejdet så hårdt for mig. Jeg er meget taknemmelig for det.”


(Foto: motioncompany)

Opbakningen til finaleløbet er traditionelt stor, og mange danske motorsportsfans rejser til DTM finalen på Hockenheim. Derfor er der altid mange Dannebrogsflag og banners på banen, og til finaleløbet var mange af de danske fans på besøg hos Bakkeruds Team Kolles.

”Jeg havde til løbet på Hockenheim besøg af rigtigt mange danskere i min garage, hvor de fik mulighed for at møde mig, og se bilen mens jeg fortalte om serien. Der var faktisk så mange, at vi havde opdelt dem i hold. Det gik rigtigt godt, og de havde mange gode spørgsmål. Altid dejligt at mærke opbakningen.”

Mens resten af DTM feltet kan se frem til skiture og feriedage efter weekendens løb, så får Christian Bakkerud blot en fridag. Herefter vil han rejse til Japan for at deltage i den asiatiske Le Mans serie for Team Kolles, i den kommende weekend.

”Nu vil jeg deltage i Audi Sport festen søndag aften, og i morgen vil jeg rejse hjem til England. Tirsdag tager jeg af sted til Japan, hvor jeg vil køre Team Kolles Audi R10 sportsvognen i den asiatiske Le Mans serie, hvor jeg skal dele bilen med Oliver Jarvis.”


(Foto: motioncompany)

”Sidste gang jeg var i Japan, var dengang jeg kørte i karts. Jeg deltog i kart verdensmesterskabet, hvor jeg havde pole position, og sluttede løbet på en fjerdeplads. Jeg kæmpede der mod en masse af de kørere som nu deltager i Formel 1, så jeg har kun gode minder fra Japan.”

Aslak Vind
Press Officer
Christian Bakkerud


Læs mere om:
  • Christian Bakkerud
  • Team Kolles & Heinz Union
  • Hockenheim
  • 25/10/09 - Hockenheim - DTM
  •