Ingen finale for Robbin Harms |
SuperSport 600 VM Series 24/10/09
|
|
I næstsidste løb i VM Supersport som blev afholdt i Imola, Italien for en måned siden, pådrog Robbin sig skader som gør at lægerne har frarådet ham i at deltage i finalen på Portimao i Portugal. Derfor kommer vi ikke til at se den hurtige dansker den kommende weekend, da de forstrukkede ledbånd, trykkede ribben og slag på ryg og nakke kræver restitution og genoptræning. |
|
Hermed er sæsonen slut for den farvestrålende dansker, der ellers lagde stærkt ud ved sæson start med Top 5 som det klare mål. Det lykkedes til fulde med den flotte 5. plads i Qatar og skulle således være starten på den bedste sæson for danskeren nogensinde.
Det skulle dog hurtigt vise sig at blive en sæson hårdt præget af tekniske problemer, hvilket også var årsag til det voldsomme styrt i Imola den 26. september.
Den tekniske side kunne ikke modsvare Robbins evner og ambitioner og det ene tekniske problem afløste det andet. Trods alle problemer og modgang kæmpede den gæve dansker sig gennem hele sæsonen indtil det voldsomme styrt i Imola der nu forhindrer ham i at deltage i finalen.
Robbin:
Det er hårdt at skulle sidde over i finalen, men jeg er nødt til at lytte til min krop, som skriger på en pause.
Det har været hårdt i år, men jeg har bidt tænderne sammen hele sæsonen og holdt mit fokus, uanset hvor mange problemer vi løb ind i.
Lige nu gælder det først og fremmest for mig, at få min krop i orden og finde en ny arbejdsplads for 2010.
Sæson 2010 starter i Australien til februar og vi glæder os til at høre nyt fra Robbin.
Racing News i samarbejde med MC-Hjørnet Læs mere om: Robbin Harms |
|
| |