Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

FC Racing tog en fjerdeplads i mesterskabet

Danish Endurance
Championship 

22/10/09 

DEC - Danish Endurance Championship- men det kunne have været endnu bedre!
Sæsonens femte og sidste løb i DEC fandt sted på Padborg Park. Målsætningen var klar. Fjerdepladsen i mesterskabet skulle forsvares og om muligt skulle der avanceres. Et kikset setup gav problemer i kvalifikationen hvor en aggressivt overstyrende bil og alt for kolde dæk i den bitre efterårskulde resulterede i en snurretur i Big Mac svinget og senere i chikanen.
 

Vi fik heldigvis rettet op på setuppet, men måtte nøjes med en femtendeplads på startgridden, lige midt i feltet.

Løbet udviklede sig begyndelsesvist meget mere positivt. Jens Erik tog første stint og kørte os stabilt op på en niendeplads. Herefter kom Christian i bilen efter et hurtigt tankstop. Kort inde i stintet begyndte det at småregne og vi tog det sikre valg og skiftede til regndæk.
Det viste sig at være en rigtigt god satsning, og hurtige omgangstider bragte os op på tredjepladsen kort inden sidste pitstop. Her valgte vi at satse hele butikken ved at blive på regndæk på trods af en hurtigt tørrende bane. Der var stadigvæk sorte skyer på himlen, og vi håbede at satsningen kunne spare os for et pitstop og dermed bringe os rigtigt langt op i tabellen. Desværre udeblev regnen i Jens’ stint, og vi måtte se os selv falde agterud sammenlignet med de konkurrenter som havde valgt slicks.

Slutresultatet blev en syvendeplads, og var lige akkurat nok til at sikre Jens og Christian en fjerdeplads i mesterskabet. Det er slet ikke dårligt i en racerklasse hvor Danmarks elite er stærkt repræsenteret. I øvrigt skal det nævnes at andenpladsen og tredjepladsen blev besat af kørere fra een og samme bil, så helt uofficielt blev FC Racing faktisk tredje bedst placerede team i klassen! Dette giver dog ingen pokaler da DEC mesterskabet er et individuelt kørermesterskab.

Alt i alt er vi rigtigt godt tilfredse med slutresultatet, specielt med tanke på det lave pointudbytte i årets første løb, hvor en påkørsel reelt sendte os ud af løbet og mesterskabet efter 45 minutter. Vi håber på et stærkt comeback næste år, hvor alt tyder på at DEC serien vil vokse sig endnu stærkere og endnu mere spændende.

Husk at se udsendelsen fra finaleløbet på TV2 Sport i den kommende weekend:
Fredag den 23. oktober kl. 22:00
Lørdag den 24. oktober kl. 12:40 og kl. 23:00
Søndag den 25. oktober kl. 12:10 og kl. 23:30

Se iøvrigt et kort klip fra kvalifikationen her.

Afslutningsvis vil vi gerne takke vores sponsorer og venner for jeres uvurderlige støtte, og ønske jer en god vinter. Vi håber at se jer allesammen igen til foråret, når lyden af racermotorer og lugten af benzin, varme dæk og bremser atter breder sig over de danske racerbaner 

Jens & Christian


Læs mere om:
  • Padborg Park
  •