Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford

Dennis Lind blev bedste dansker

Formel Ford 
19/10/09 

Med en 14. plads i Duratech-finalen blev Dennis Lind bedste dansker i årets Formula Ford Festival på Brands Hatch.
Englandsturen startede allerede onsdag morgen, da Dennis og Fluid Motorsport Scandinavia begyndte at teste op til weekendens løb.
 

Fire testpas hver dag sørgede for at få grundsetuppet på plads. Det skete blandt andet i samarbejde med moderteamet, Fluid Motorsport Development, der også havde en håndfuld kørere med i Duratech-klassen.

Lørdag blev der kørt en halv times tidtagning, der definerede startrækkefølgen til eftermiddagens indledende heat. Her gik det ganske godt for Dennis, der i tidtagningen blev nummer 12 og, ved at holde sig udenfor konkurrenternes kampe, avancerede han to pladser i heatet.


Dennis i fuld fart igennem Druids.
(Foto: Gripping Media)

'Det er selvfølgelig sjovere at vinde, men taget konkurrenterne i betragtning, er jeg godt tilfreds med indsatsen indtil videre', fortalte Dennis lørdag aften. 'Vi har arbejdet en del med undervognen, og med de seneste ændringer burde jeg kunne køre mig lidt længere op i semifinalen.'

Søndag middag lokal tid kunne tre ud af fire danske kørere rulle ud på gridden til semifinalen på en solbeskinnet Brands Hatch, og som i det indledende heat, blev der ikke givet ved dørene. 'Jeg havde et par tætte kampe igennem hele løbet, men da en forankørende spandt af banen efter Cooper Straight, bremsede Vestergaard hurtigere end mig. Heldigt, at vi har flere næser med til bilen', smilede Dennis efter semifinalen, som han sluttede på 9. pladsen.


Solen var ved at gå ned, da finalen blev kørt.
(Foto: Gripping Media)

Som det sidste heat skulle Duratech-bilerne køre finale klokken 17.20, og med Dennis på 18. startposition var det ikke med de store håb om pokaler. Alligevel blev der givet alt, hvad remmer og tøj kunne holde, og der blev avanceret flere pladser igennem løbet. Dennis sluttede som bedste dansker på en 14. plads foran Nils Vestergaard på 15. pladsen.

'Jeg havde nok håbet på en lidt højere placering i år, men konkurrencen har været meget hård', siger Dennis. 'Jeg synes godt at vi kan være tilfredse, for stort set alle andre har mere erfaring med banen og de engelske forhold end vi har. Materiellet skal ihvertfald ikke have skylden for noget. Elvin og teamet har gjort et suverænt stykke arbejde - igen.'


Danmarksmesteren anno 2009 var godt tilfreds.
(Foto: Gripping Media)

2009-sæsonen er nu officielt sluttet for Formel Ford-mesteren, og nu skal der arbejdes på 2010-sæsonen.

Dennislind.dk

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Fluid Motorsport
  • Brands Hatch
  •