Ny topplacering til Thiim Jr. |
Porsche Carrera Cup 12/10/09
|
|
Nicki Thiim fik en fjerdeplads i sæsonens næstsidste Porsche Carrera Cup-løb på den franske Dijon-bane. Efter en mindre positiv tidtagning, der endte med en blot 7. bedste tid, var der endnu en gang lagt op til overhalinger for Nicki, der har haft en hård sæson trods flotte resultater. |
|
'Vi opdagede efter tidtagningen, at dækkene havde været våde på indersiden, og det giver et noget ustabilt dæktryk når dækkene bliver varme og fugten bliver til damp', forklarer Nicki. 'Med dét problem i mente, var en 7. plads nok ikke så dårlig endda'.
Nicki Thiim havde endelig heldet med sig igen. (Foto: Natascha Theisen)
I søndagens løb lykkedes det Nicki at køre sig frem til 4. pladsen, men da en af de forankørende konkurrenter var gæstekører, kan Nicki høste points for en 3. plads. Samtidig døjede en af de hårdeste konkurrenter med tekniske problemer, så det ser positivt ud forud for sæsonens sidste løb på Hockenheim den 25. oktober.
Nicki's far, Kurt Thiim, vandt DEC-mesterskabet 2009. (Foto: Gripping Media)
Også Thiim Sr. på podiet i weekenden
Ikke nok med at Nicki er på vej mod en medaljeplads i det tyske Porsche Carrera Cup-mesterskab; farmand Kurt Thiim sikrede sig sammen med sine medkørere i Tegllund Racing, Per Johansen og Tom Pedersen, mesterskabet i den danske Danish Endurance Championship, da de vandt finaleløbet på Padborg Park foran Kurts teamkolleger fra sidste år, Michael og Claus Klostermann.
Nickithiim.com Gripping Media ApS Læs mere om: Kurt ThiimNicki ThiimTegllund RacingBugattiPadborg Park11/10/09 - Bugatti - Porsche Carrera Cup |
|
| |