(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)Kvalifikationen lørdag bød på alt hvad efteråret kan bringe af dårligt vejr, men dette var optimale betingelser for Marrill, som faktisk havde håbet på regnvejr lørdag, og tørvejr under søndagens løb.
”Kvalifikationen gik simpelthen perfekt, ” fortæller Martin. ”Regnen startede da bilerne kørte ud til den første træning, og fortsatte bare resten af dagen. Der var så meget vand på banen under kvalifikationen, at flere biler kørte af.”
(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)
”Men vi tog med en stor margen vores anden pole position i Invitation Only klassen i træk, og jeg udkvalificerede med min elvteplads flere S2000 biler, herunder Hans Hartmanns Honda dog med en meget lille margen. Så det gik jo lige, som jeg havde håbet.”
Forventningerne var høje til søndagens tre løb, da Marrill tog alle tre sejre fra pole position ved det forrige løb på Ring Djursland. Og det momentum formåede teamet at holde under lørdagens træning og kvalifikation.
Søndagens første kvalifikationsheat startede ved middagstid, og vejret var ikke blevet bedre. Og det betød, at teamet stod overfor visse udfordringer med at finde farten i Supercopa raceren.
(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)
”I det første løb ramte vi ved siden af med vores opsætning af bilen. Den kørte ikke helt som jeg gerne ville have den til, og det betød at jeg ikke kunne være så offensiv som håbet. Så jeg sluttede desværre i den tunge ende af feltet.”
(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)
”Det andet løb startede lidt som det første sluttede, og da vi endelig fandt farten i bilen blev jeg påkørt på venstre hjørne af bilen, det kostede os en fælg men jeg kunne heldigvis gennemføre for at få point til mesterskabet, selvom sporingen stod lige ud i luften.”
”Finaleløbet var knapt så vådt som de to første løb. Men teamet havde grundet påkørslen været tvunget til at koncentrere sig om at udbedre skaderne på bilen, frem for at optimere opsætningen. Det betød at vi kørte med en opsætning, som var halv regnvejr- og halv tørvejrs opsætning.”
(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)
”Så alt i alt beviste vi, at vi har farten når det gælder. Men pointhøsten blev ikke som ventet, og Invitation Only mesterskabet gik til sidst til John Hansen, som vi har haft mange gode nærkampe med.”
”Jeg vil på teamets vegne gerne ønske Perfection Racing tillykke med både deres to DTC 2009 mesterskaber, og samtidig takke for et rigtigt godt samarbejde gennem hele sæsonen.”
Aslak Vind Press Officer Martin Marrill M-Sport Læs mere om: Martin MarrillM-SportJyllandsringen04/10/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |