Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC - Invitation Only

Martin Marrill topmotiveret til finalen!

DTC
Invitation Only 

01/10/09 

Efter en stribe af topresultater ved det seneste DTC løb på Ring Djursland, er tiden nu kommet til sæsonfinalen på Jyllandsringen i den kommende weekend. Martin Marrill ser frem til en spændende dyst, både med konkurrenterne i DTC Invitation Only klassen men også med elementerne.
 

Marrill ligger for øjeblikket på en samlet andenplads i Invitation Only klassen med 255 point, mod den førende John Hansens 286 point. Påkørslen i den forrige DTC afdeling på Jyllandsringen kostede den samlede føring.


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Umiddelbart ser det vanskeligt ud med yderligere avancement i klassen, men det kommer ikke til at afholde den unge kører fra Møn fra at kæmpe for yderligere løbssejre og pokaler.

”Jeg føler virkeligt at teamet har udviklet sig enormt, ” forklarer Marrill. ”Men det står samtidigt klart, at skal vi vinde Invitation Only klassen, så skal John Hansen udgå af minimum et heat. Men det får os ikke til at give op, vi vil fortsætte med det momentum vi har fra vores pole position og tre heatsejre på Ring Djursland.”

”Den første duel vi havde med John Hansen, hvor vi begge havde det samme tekniske udgangspunkt med Michelin dækkene, var på Ring Djursland. Og den vandt jeg som bekendt.”


(Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen)

Vejrudsigterne for Finaleløbet i den kommende weekend ser stadig mere truende ud med regnvejr og hård blæst, men det stopper ikke den tidligere rallykører.

”Vi har checket DMI vejrudsigterne flere gange dagligt, og det ser bare værre og værre ud. Men det er kun godt for mig, for jeg befinder mig godt med regnvejr. Jeg har også haft den mulighed at teste Seaten i regnvejr på Hockenheimring forud for sæsonen.

”For mesterskabet ville det bedste være at det blev regnvejr om lørdagen til kvalifikationen, og tørvejr til søndagens tre løb. Men for publikum og vores mekanikere skyld må det dog godt blive tørt. Så uanset vejret er vi er klar til sæsonens sidste DTC udfordring.”

Tidsplan for DTC finalen på FDM Jyllandsringen:

Lørdag den 3. oktober 2009
10:50 Danish Touringcar Championship Træning
14:00 Danish Touringcar Championship Træning
15:50 Danish Touringcar Championship Tidtagning

Søndag den 4. oktober 2009
10:25 Danish Touringcar Championship Warm up
12:55 Danish Touringcar Championship Kval.heat 1
15:30 Danish Touringcar Championship Gridshow
16:05 Danish Touringcar Championship Kval.heat 2
16:55 Danish Touringcar Championship Finale

Aslak Vind
Press Officer
Martin Marrill
M-Sport


Læs mere om:
  • Martin Marrill
  • M-Sport
  • Jyllandsringen
  • 04/10/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •