Red Bull i venteposition |
Formel 1 17/09/09
|
|
Tidligere på sæsonen annoncerede Red Bull at de var åbne for at finde en ny motorleverandør til 2010, i skuffelse over at Renault ikke præsterede det bedste. Yderligere bliver teamet nødt til at vente på udfaldet af høringen i Paris den 21. september hvor Renaults fremtid bliver kendt.
|
|
Egentlig vil Red Bull meget gerne skifte over til Mercedes-motorerne, som efterhånden har etableret sig som de stærkeste i feltet - se blot på udviklingen hos både Brawn GP der fører mesterskabet og senest Force India som har fået masser af fart i deres racere.
Problemet for Mercedes er at de derefter vil levere motorer til 4 teams i feltet, og det kræver grønt lys fra FIA og ikke mindst McLaren som er eksklusiv aftager af de tyske motorer. Det var ellers ventet at Norbert Haug kunne fortælle hvem de leverer motorer til i 2010 da der blev kørt race på Monza, men der var ingen klarhed. Red Bull foretrækker Mercedes i fremtiden - men det kræver nogle holdningsænddringer (Foto: Bridgestone F1)
Hvis aftalen med Mercedes falder til jorden vil de mere eller mindre være tvunget til at fortsætte med at få motorer fra Renault. Men her kommer høringen i næste uge ind i billedet, da det kan afgøre om Renault overhovedet er at finde i feltet i 2010.
Benji
Læs mere om: Red Bull RacingRenault til høring hos FIA |
|
| |