Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Imola - preview

WTCC 
16/09/09 

Den kommende weekend skal deltagerne i FIA World Touring Car Championship køre på Imola banen i Italien, til den 10. ud af sæsonens 12 løbsweekender, samtidig er arrangementet på Imola det sidste i Europa.
Sæsonens to sidste løb køres i henholdsvis Japan og Macau i november måned.
 

De er tredje gang at der køres FIA World Touring Car Championship løb på Imola banen.
Første gang var tilbage i 2005 (ETCC tiden) hvor det var Alfa Romeo køreren Fabrizio Giovanardi der vandt det første løb, og Dirk Müller i sin BMW der vandt det andet løb.
Efter et par års ombygning på Imola banen gæstede WTCC igen banen i 2008, her var det SEAT León TDI køreren Yvan Muller der vandt første løb, mens sejren i det andet gik til James Thomson i en N.technology Honda Accord - James Thomson kender vi jo også fra det hjemlige DTC mesterskab hvor han kører for Hartmann Honda teamet.

SEAT køreren Gabriele Tarquini og Augusto Farfus Jr. fra BMW lejren ankommer til Imola son de to førende kørere i mesterskabet, de har indtil nu scoret henholdsvis 91 og 90 point.
De skal dog ikke vide sig for sikre på de to top pladser, for køreren på 3. pladsen Yvan Muller (SEAT) er lige i hælene på dem med 84 point.
Herefter er de 18 point ned til køreren på 4, det er også en BMW kører, nemlig Andy Priaulx.

På 5. pladsen kommer den eneste nordiske kører der har scoret point i år, det er svenske Rickard Rydell med 61 point.

Den danske BMW kører Kristian Poulsen, der kører med i privat cup mesterskabet - Yokohama Independents' Trophy - ligger før løbet på 6. pladsen med 33 point.
Privat cup mesterskabet føres af hollænderen Tom Coronel (SEAT) med 168 point, 18 point mere end mærke kollegaen Felix Porteiro fra Spanien på 2. pladsen.

Op til løbet på Imola har FIA ændret på kompensations vægtene, ud fra de resultater som de enkelte bilmærker opnåede ved det foregående løb på Oschersleben.
Det betyder at alle BMW 320si oh SEAT León TDI kørerne skal køre med de maksimale +40 kilo, samt at Chevrolet Cruze LT kørerne skal køre med +20 kilo.
Tilgengæld skal LADA Priora og SEAT León TFSI kørerne sammen med Alessandro Zanardi's BMW 320si køre med -20 kilo.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • Augusto Farfus Jr.
  • Dirk Müller
  • Fabrizio Giovanardi
  • Felix Porteiro
  • Gabriele Tarquini
  • James Thompson
  • Kristian Poulsen
  • Rickard Rydell
  • Tom Coronel
  • Yvan Muller
  • Imola
  • 20/09/09 - Imola - WTCC - FIA VM
  •