Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Advan Cup

Pole position og to podie pladser

Advan Cup 
14/09/09 

- til Anders Christensen
I forbindelse med 'Sensommerløbet' på Ring Djursland her i weekenden, viste Advan Cup køreren Anders Christensen at alder ikke er nogen hindring for at score topresultater ude på asfalten. Anders er i følge dåbsattesten 66 år gammel, med når hjælmen er spændt og Peugeot 307 raceren kører ud på banen, virker det som om han kun er 20 år!
 

Anders Christensen var allerede i lørdag formiddags fri træning med i top 3 blandt de 16 kørere der stillede op i Advan Cup klassen på Ring Djursland - det blev netop til 3. pladsen, men med en tid der kun var 0,163 og 0,096 sekund fra de to foran liggende kørere.


Anders Christensen var med helt fremme i Advan Cup klassen på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Endnu bedre gik det i eftermiddagens kvalifikation, hvor Anders med en meget snæver margen sikrede sig pole position til det første løb.
Pole positionen blev sikret med blot 0,008 sekund i forhold til feltets næsthurtigste kører, som her var Steffen Larsen i en tilsvarende bil.
Den pole position indbragte Anders weekenden første 3 point.


Anders Christensen's Peugeot 307 ser ikke kun godt ud, den kører også stærkt!
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens første løb holdt Anders sin 1. plads de første par omgange, men måtte dog lade en hårdt pressende Steffen Larsen slippe forbi.
Herefter kom Anders under pres fra en anden Anders, nemlig Anders Majgaard, men han modstod alle angreb, og kørte over målstregen på 2. pladsen.
Dermed scorede han weekendens første podieplacering, samt ikke mindst 17. point til mesterskabet.


Anders Christensen (tv) på 2. pladsen i det første løb, her sammen med vinderen Steffen Larsen og løbets nummer tre Anders Majgaard.
(Foto: Motorsporten.dk)

I Advan Cup løbene vender man de seks bedst placerede kørere i startopstillingen til løb nummer to, det betød at Anders her skulle starte fra 5. pladsen, Men det slog ham ikke ud af kurs.
Allerede på vej ind i det første sving var han oppe på 4. pladsen, og lidt senere i løbet tog han endnu en placering, og var så på 3. pladsen. Herefter gik jagten ind på køreren på 2. pladsen, men trods både hurtig kørsel, og flere forsøg, fandt Anders ikke vejen forbi ham, og måtte derfor 'tage til takke' med 3. pladsen.
For den placering indkasserede Anders yderligere 15 point til mesterskabet.


For anden gang denne weekend var Anders Christensen (th) på podiet, denne gang sammen med Anders Majgaard der vandt løbet samt Flemming 'Don' Olsen (tv) på 2. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

'Sensommerløbet' på Ring Djursland var sæsonens næstsidste løbsweekend for Advan Cup deltagerne, og med Anders Christensen's score her på ialt 35 point, er han nu oppe på en total på 155 point, hvilket placerer ham på 3. pladsen i mesterskabet inden DM Finalen på Jyllands-Ringen den 3. og 4. oktober.
Ligesom i alle de andre løbsweekender, er der maksimalt 43 point at kæmpe om ved DM Finalen, og da Anders kun har 26 point op til køreren på 2. pladsen, er der en stadig teoretisk chance for at at 3. pladsen kan forbedres til en 2. plads. Men Anders skal også passe på sin 3. plads, for de fire kørere på 4. til 7. pladserne er meget tæt på - kun 1, 5, 8 og 13 point skiller dem.
Så der er lagt op til en spændende DM Finale, hvor vi godt kan regne med at Anders vil give alt hvad han har i sig for at fastholde 3. pladsen, og måske tilkæmpe sig 2. pladsen!


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Ring Djursland
  • 13/09/09 - Ring Djursland - Advan Cup
  •