Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ecclestone er skuffet

Formel 1 
09/09/09 

Force India har valgt forkert!
Sådan er meldingen fra Formel 1-bossen Bernie Ecclestone. Den 78-årige brite har sine holdninger om hvem der skal være i manegen i Circus Bernie, og her ville han hellere have haft en indisk kører på banen i Italien. Og ikke en ny italiener!
 

Force India har i forvejen tilknyttet den indiske kører, Karun Chandhok der for tiden kører med i GP2.
"Jeg håbede at Vijay Mallya ville give Karun chancen. Jeg er lidt skuffet over at han satte en italiensk kører i sædet," siger Ecclestone.

Bemærkningen er dog faldet til en indisk avis, så derfor er der måske nok også lidt farvede briller. Omvendt er Indien et marked som Bernie meget gerne vil ind i, og i fremtiden er det da også meningen at der skal køres Formel 1 i et af verdens mest folkerige lande, og dermed også et sted hvor der potentielt er mulighed for at sælge flere biler.

"Vi har brug for at se Karun i Formel 1 meget hurtigt. Han har talentet og mulighederne, så det handler blot om at nogen kommer i gang nu," siger Ecclestone.


Der blev ikke plads i denne omgang til Karun Chandhok
(Foto: GP2 Series)

Force India har dog ikke så mange andre valg, eftersom Vitantonio Liuzzi er en af mulighederne for 2010 ligesom han også har været teamets officielle reservekører. Det ville derfor være lidt besynderligt hvis man så efterfølgende valgte om!

Benji

Læs mere om:
  • Karun Chandhok
  • Vitantonio Liuzzi
  • Force India
  • Chandhok klar til endnu en sæson
  •