Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC-Basen Super Challenge

Steven Tirsgaard udbyggede mesterskabsføring

Super
Challenge 

27/08/09 

MC-Basen Super ChallengeSteen Hansen rykkede tættere på Thomas Harding i bronzekampen
Ved at vinde begge søndagens løb i Super Challenge på FDM Jyllandsringen nåede Steven Tirsgaard, Give, op på at have sejret i syv af sæsonens ti hidtil kørte løb i den absolutte superliga for Road Racing-kørere herhjemme. Den forsvarende mester Jan Jespersen, Herlev, fulgte ham godt til dørs i det første af dagens to løb, men kunne ikke slå Steven Tirsgaard, der dermed forøgede sit forspring til veteranen i mesterskabstabellen med 10 points.
 

Mens FDM’s 100 års Jubilæums GP Danmark ikke gav nogen forskydning i kampen om årets mesterskab, var weekendens løb med til at påvirke styrkeforholdet mellem de to kørere, som kæmper om bronzen, nemlig Thomas Harding, Slagelse, og Steen Hansen, Herning.

Førstnævnte var så uheldig, at han lørdag fik en teknisk defekt på sin nye Suzuki GSXR1000, så han blot kunne stille op i den første af de to tidtagninger. Maskinen kunne ikke blive klar til søndagens løb, og derfor måtte Thomas Harding tage turen til Slagelse for at hente sin motorcykel fra sidste sæson. Denne var naturligvis ikke helt så optimal som den nye motorcykel, hvorfor vestsjællænderen måtte nøjes med en fjerde- og en femteplads, og da Steen Hansen samtidig kørte to meget sikre tredjepladser hjem, har vestjyden gjort kraftigt indhug i Thomas Hardings forspring, så det nu kun er syv points, der adskiller dem.

Ved begge løb på FDM Jyllandsringen var det gældende, at der ikke var den store tvivl om udfaldet blandt de forreste kørere, og man skulle derfor lidt længere ned i rækkerne for at opleve de dyster, som Super Challenge er kendt for.


Kim Phillip (3) og Kenn Jensen (10) i kampen om ottendepladsen.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

En af dem, man kunne opleve i begge løb, stod mellem Kim Phillip, Morud, og Kenn Jensen, Esbjerg, som hele dagen igennem kæmpede om ottende- og niendepladserne, hvor de endte i nævnte rækkefølge.

Også blandt deltagerne på de svagere 600 cm3-maskiner var der hård kamp. Her havde Benny Haslev, Trige, været hurtigste mand, men i løbene kom kampen til at stå mellem John Høj, Hornslet, og Michael Møller Pedersen, Nykøbing Mors. Morsingboen udgik imidlertid kort før mål i første heat, men i det andet fik han lagt så meget pres på John Høj, at han på sidste omgang kunne passere ham.

Stillingen i MC-Basen Super Challenge:

Pl. Kører Mærke Point
1 Steven Tirsgaard Honda CBR1000 RR 224
2 Jan Jespersen Honda CBR1000 RR 191
3 Thomas Harding Suzuki GSX R 1000 149
4 Steen Hansen Honda CBR1000 RR 142
5 Carsten Lund Honda CBR1000 RR 111
6 Kenn Jensen Suzuki GSX R 1000 95
7 Kim Phillip Yamaha YZF R1 88
8 Lars Bo Pedersen Suzuki GSX R 1000 64
9 Lars Pedersen Suzuki GSX R 1000 63
- Ulrik Døssing Nielsen Honda CBR1000 RR 63
11 John Høj Kawasaki ZX6 RR 54
12 Steffen Carlsen Yamaha YZF R6 31
13 Simon Øland Kawasaki ZX6 RR 27
14 Michael Møller Pedersen Yamaha YZF R6 19
15 Alex Schact Yamaha YZF R6 17
16 Benny Haslev Suzuki GSX R 600 16
17 Hugo Eskildsen Kawasaki ZX10 RR 10
18 Mikal Miller Kawasaki ZX10 RR 8
19 Erik Thomsen Honda CBR600 RR 6
- Tonni Navrsgaard Honda CBR1000 RR 6
21 Nikolaj Andersen Kawasaki ZX10 RR 4
22 Søren Peder Pedersen Honda CBR1000 RR 1
- Henrik Nyvang Suzuki GSX R 1000 1
- René Torpsgaard Honda CBR600 RR 1

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jan Jespersen
  • Steen Hansen
  • Steven Tirsgaard
  • Thomas Harding Nielsen
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - Super Challenge
  •