Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DTC Cup

Jens Møller forsvarede føringen

DTC Cup 
25/08/09 

Selv om det måske ikke lige skete på den måde, han havde forestillet sig, så formåede Jens Møller alligevel at få sin målsætning for FDM’s 100 års Jubilæums GP Danmark opfyldt. Nemlig at forsvare sin føring i privatcuppen i Danish Touringcar Championship.
 

”Målet for weekenden var at holde føringen i privat cuppen, og det er lykkes for os. Målet var også at få to førstepladser og dermed minimum en sejr mere end Per Poulsen. Det lykkedes ikke, men når vi ikke har farten, kan vi ikke være mere tilfredse,” siger Jens Møller, der sluttede finalen som bedste privatkører, men som undervejs havde sine problemer.


Jens Møller blev bedste privatkører i finalen.
(Foto: JensMoller.com)

”Jeg fik en lidt dårlig start til første løb, hvor jeg lå og kæmpede med Per om ottendepladsen, som jo ville give pole position til andet heat,” forklarer Jens Møller. ”Han skubbede til mig nogle gange, og det har sikkert ikke været hensigten, men når man får sådan et skub, bliver man ret arrig, så jeg endte med at ødelægge mit heat ved at blive sur, overkøre mine dæk og blive ellever.”

Noget nemmere gik det derimod i det andet heat, hvor Jens Møller fik sin målsætning opfyldt.

”Løb to var bare et spørgsmål om at få Michael Carlsen og Joachim Stephansen overhalet, så andenpladsen i privatcuppen var hjemme, og det lykkedes,” siger han. Men finalen skulle vise sig at blive endnu nemmere, i hvert fald når man tænker på konkurrencen i blandt privatkørerne.

”Her skulle jeg starte bag Per, men her var han så uheldig at udgå i startkollisionen,” fortæller Jens Møller. ”Det var selvfølgelig ærgerligt, at det skulle gå ud over min teamkammerat Casper, for det var ikke det, der skulle ske i dag, men Caspers uheld var jo med til, at jeg vandt privatcuppen og udbyggede min føring.”

”Vi havde ikke farten i de to første løb overhovedet. Det havde vi i warm uppen, men jeg ved ikke, hvorfor vi ikke havde farten i de første løb. Vi ændrede noget til finalen, og der var farten lidt bedre, men stadig synes jeg ikke, at jeg har fart nok, og mine dæk dør for hurtigt. Men jeg glæder mig til Ring Djursland, for jeg tror, at vi virkelig har en god chance. Og det bliver en lige så indædt kamp som her mellem Per og jeg.”

Det var tæt på, at Team FDM Motorsport havde fået begge sin kørere på podiet ved FDM’s 100 års Jubilæums GP Danmark. I tidtagningen havde Casper Elgaard nemlig sikret sig holdets første pole position, og han vandt også det første af søndagens tre løb generelt. Men muligheden for at vinde finalen forsvandt på første omgang, da han kom i klemme mellem autoværnet og Michel Nykjær.

”Det var på en weekend, hvor tingene gik godt, for jeg kunne have kæmpet med om sejren i finalen,” siger Casper Elgaard. ”Jeg kunne være gået derfra med en sejr i finalen, og det er lidt ærgerligt, at det skulle ødelægges på den måde. Sådan er det desværre.”


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jens Reno Møller
  • FDM Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •