Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

Debutant i Peugeot 207 Spider Cup

207 Spider Cup
DK 

21/08/09 

207 Spider Cup- til FDM Grand Prix på Jyllandsringen
Endnu en kører kommer i en Spider og øger feltet ved det kommende FDM Grand Prix.
Frederik Høyrup-Hansen kommer i en Spider, og han er ikke kun debutant i Spider Cup, han er såmænd også debutant med spritny licens i baglommen.
 

Da jeg fangede Frederik på mobilen onsdag, ja der var han lidt optaget, da han var på Padborg Park, i gang med at erhverve sig sin banelicens. Sådan - gnist, gejst og vilje. For slet ikke at tale om forventningen og spændingen ved at skulle køre med flere ”heste”.

Stor ros til Ronnie Bremer som udover at føre i Spider Cup 2009, også er med til at give andre interessen for 207 Peugeot Spider Cup. Herligt at vi får en kører/Spider mere med i feltet.


Frederiks rød/hvide Spider. Klar til FDM GP.
(Foto: Frederik Høyrup-Hansen)

Jeg har stillet Frederik et par spørgsmål og trods at Frederik har travlt med at blive klar til weekenden, har han også nået at fortælle lidt om sin interesse for Spider Cup.

Hvem har fået dig overtalt til at komme ud og køre Spider?
Frederik:”Ronnie Bremer fra Spirit Kart.dk har været efter mig flere gange om det ikke snart var tid at jeg skulle prøve noget mere end at køre gearkart i KZ2 klassen og da jeg i år ikke har kørt så mange løb pga. færdiggørelse af min uddannelse, kunne jeg godt tænke mig at prøve Spideren her sidst på sæsonen. Jeg har kun én Dansk Super Kart afdeling tilbage så der kunne godt blive tid til lidt ekstra.”

Hvad er dit kendskab til Spiderne?
Frederik:”Jeg kender ikke Spideren andet end jeg blev fascineret af designet allerede første gang den blev præsenteret for mig under DM Revanchen for et par år siden og prisen er jo heller ikke helt afskrækkende når man sammenligner med andre klasser i banesport.”

Hvilke tanker har du gjort dig om den kommende weekend? (Om Grand Prix'et?)
Frederik:”Jeg regner selvfølgelig med at jeg ligger lige bag Ronnie og nupper ham på sidste omgang – nej, jeg har ingen forventninger, da det mere eller mindre bliver en test, så hvis jeg bare gennemfører løbet - helst uden skrammer, er jeg godt tilfreds – denne gang!

Hvilket nummer er dit startnummer? (Hvilken Spider er det der skal holdes øje med?)
Frederik:”Jeg håber på at få Nr. 16 da jeg altid har kørt med det nummer i gokart KZ2 klassen - det hænger ligesom ved, men jeg ved det ikke. Det er en rød og hvid Spider som Ronnie Bremer satte ny banerekord i sidste år.

MetteViktoria, MetVik Design

Læs mere om:
  • Frederik Høyrup-Hansen
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK
  •