Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Tre brødre i en klasse og i hver sin bil i SSC klassen

Special Saloon 
21/08/09 

Jesper, Thomas og Jacob Vestergaard stiller op som gæstekørere i Special Saloon Car klassen ved Grand Prix Danmark.
Jesper skal køre i en Alfa 155 QV4 turbo (Spansk ITC Racer), Thomas i en Ferrari 360 Challenge fra Heiselberg-Vestergaard Racing (Nr. 2 i DEC i Klasse 3 2008), og Jacob skal køre en Lotus Elise med en K20 Honda motor.
 


(Foto: Vestergaard)

Det bliver spændende at følge de tre brødre, og ikke mindst for forældrene som glæder sig til at se deres tre børn køre race.
Men moderen Solveig vender altid hovedet den anden vej, når starten går (hvilket hun altid har gjort), når hendes børn har kørt race, hvad enten det var i go kart eller på racerbanerne.

Brødrene har altid haft benzin i blodet, som nok kommer fra deres far Ole Vestergaard, som er opvokset med en af Danmarks første go kart baner, ved Veerst i Egtved, (Skærsø).
På denne go kart bane blev der i 1967 holdt et EM løb, med 7000 tilskuere, så jo dengang i de glade 60'ere var go kartsporten også stor. Det myldrede dengang i 60'erne og 70'erne med små knægte ude på banen med navne som John Nielsen, Kris Nissen, Åge Søndergaard, Allan Kronauw, Lars Grønning, Søren Sejersen, og mange andre dygtige racerkører igennem tiderne.


(Foto: Vestergaard)

Jespers kone Kirsten kørte i 2006 også i DEC sammen med Camilla Stephansen og Anna Louise Thranes fra TV sporten.

Deres far har kørt 250 ccm go kart i mange år, og kørt Formel Ford 1600 i adskillige år på diverse racerbaner herhjemme. Så han ved godt hvad det drejer sig om, men i disse dage nyder han bare at være blandt kørerne og hygge sig med familien, konen og børnebørnene!

Brødrenes farbror eller onkel Hans Vestergaard har også været en stor medspiller i de gamle Super Saloon Car (nu Special Saloon Car) dage. Hvor Hans kørte en Mazda RX7, Lotus Esprit og til sidst en Colliers blå Corvette, med 700 hk til ca. 1050 kg.


(Foto: Vestergaard)

Hans kørte mod andre kører som også er kendt i denne klasse:
Gert M. Rasmussen, Mercedes DTM, Kris Nissen i Alfa 155, Peter Elgaard i DTM Mercedes, Henrik og Flemming Rhiinbæk i Ford Capri og Ford Sierra Cosworth, samt Knud E. Sørensen i Volvo 240 Turbo og Jørgen Poulsen i en gul/blå Volvo 240 turbo, Johannes Gravesen Fiat X1/9 og sidst men ikke mindst Alex Buch Larsen i Mazda RX7 turbo og Porsche 911 GT1.

Så dette er en klasse med en masse historie og vilde racerbiler, som kan ses i weekenden på Jyllandsringen ved Grand Prix Danmark

Vestergaard


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 23/08/09 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •