For et par måneder siden så det ellers sort ud for Ib Rasmussen. Racermotoren var stjålet fra værkstedet, og Ib måtte ud og splejse til en ekstra racer for at få en ny motor – hvorefter den stjålne motor lykkelig vis dukkede op igen.
Ib Rasmussen fra CastrolShop Team Vantage vinder søndagens løb på Vålerbanen i Norge.
Til søndagens løb på Våler startede Ib fra anden position. Petter Huse i en GRD F3 tog dog starten skarpt fulgt af Ib Rasmussen.
- Jeg lå klistret til hans bagende en 5-6 omgange og ledte efter en vej forbi. Jeg kunne se, at jeg kunne bremse lidt senere i svinget efter den korte langside – så jeg satsede hele butikken, og røg indenom, op over kerben – og heldigvis holdt jeg mig på banen ud af svinget og kunne få lidt luft på førstepladsen på de sidste omgange. Det var min bedste overhaling i karrieren, fortæller Ib.
Løbet på Våler var den norske afdeling af Scandinavian Historic Masters. Ud over Ib Rasmussen fra CastrolShop Team Vantage, var der kun en enkelt dansker mere i aktion – Henrik Haase i sin NSU, der også kom på podiet med en klassesejr søndag.
På Våler blev der brug for både regn- og tørvejsdæk.
Ib Rasmussen er også i dagligdagen engageret i motorsporten – i arbejdet hos Vantage, der også står bag CastrolShop.dk. Her leverer Ib smøreolier til aktive i alle hjørner af dansk motorsport på 2 og 4 hjul. Nu kører Ib også sine egne olier til sejr.
Castrol Team Vantage
www.CastrolShop.dk
Læs mere om: Ib RasmussenVåler |