Dobbelt sejr til Michael Christensen |
Formel BMW Euro 06/08/09
|
|
I forbindelse med det ungarske Grand Prix, blev der også kørt 2 heats i Formel BMW Euro klassen, og her var især den ene af de to danske deltagere dominerende. Michael Christensen tog sejren i begge heats og fører nu sammenlagt serien. |
|
Det blev et sandt triumftog for Michael Christensen på Hungaroring. Lige fra starten stod danskerens navn øverst på resultatlisterne. Michael Christensen var således hurtigst i begge kvalifikationsrunder, ligesom han tog sejren i begge heats.
Sammenlagt fører han nu med 11 points ned til nr. 2 Felipe Nasr, som i begge weekendens heat placerede sig som nr. 2. Det er da også disse to kørere der suverænt har lagt sig i spidsen i Formel BMW Euro serien. Nr. 3 i serien er Robin Frijns med 175 points. Robin Frijns er rookie i klassen i år.
For den anden dansker i klassen, Mikkel Mac, blev det ikke nogen særlig god weekend. Han udgik efter 4 omgange i heat 1, mens han blev nr. 22 i heat 2.
Med 3 afdelinger eller 6 heats tilbage i serien i år, er der lagt op til en spændende duel mellem Michael Christensen og Felipe Masr om mesterskabet i Formel BMW Euro.
Helen Temple Rist
www.mkchristensen.dk
Læs mere om: Michael Klitgaard ChristensenMücke MotorsportHungaroring26/07/09 - Hungaroring - Formel BMW Euro |
|
| |