DTM 04/08/09
|
|
"Wahnsinn"! Tysk presse har kun hovedrysten til overs for den fejl, der i går sendte Tom Kristensen langt ude af titelkampen i årets DTM-mesterskab. Kommentatorer undrer sig især over, at danskeren ikke blev guidet af teamet, da han var kommet for langt fremme i sin startboks op til løbet på Oschersleben. |
Den tidligere DTM-kører Manuel Reuter siger således til tv-stationen ARD, at det udelukkende er Audi Sport Team Abts skyld, at Kristensen fik en hård tidsstraf for at have holdt for langt fremme i startboksen.
"Når man hører radiokommunikationen mellem Tom og Team Abt, får Tom at vide, han holder for langt fremme. Herefter får han besked på at blive holdende, selv om han bare kunne være bakket tilbage og dermed have undgået straffen på næsten et halvt minut. Fejlen er helt klart teamets. Tom havde masser af tid til at komme på plads."
(Foto: Natascha Theisen)
For Tom Kristensen selv sidder gårsdagens skuffelse stadig dybt i ham:
"Der er alt for meget forvirring i situationen. Jeg kan slet ikke se startboksens kant, når jeg ruller frem, og derfor plejer jeg at blive guidet af min ingeniør Franco Chiochetti. Jeg bærer selv en del af skylden for, at jeg kommer for langt frem, for jeg tror, jeg har mere plads, end det er tilfældet. Min ingeniør får stoppet mig for sent, og så sker det uheldige, at ingen af os kender reglementet 100 procent. Franco spørger nogle af lederne i teamet, om det er tilladt at bakke i position, hvilket en siger "ja", en anden "nej" til. Der hersker også forvirring omkring, hvorvidt det er bedst at bakke på plads og tage en tidsstraf eller tage chancen for, at løbskommissærerne tillader de få centimeters overtrædelse. Starten skal til at gå, og til sidst siger min ingeniør, at jeg skal lade bilen stå på sin plads. Allerede på dette tidspunkt ved jeg, at chancen for sejr formentlig er røget, og i frustrationen laver jeg en dårlig start, så jeg kun kommer af sted som nummer tre. Senere kommer jeg på anden pladsen, og jeg håber på at få en tidsstraf på seks sekunder, som tidligere er blevet givet til min teamkollega Mattias Ekström for en lignende episode. I så fald ville jeg stadig kunne være med i kampen om anden- eller tredjepladsen i løbet, men desværre blev jeg i stedet idømt en drive through-straf, der med den lange pit på Oschersleben kostede næsten et halvt minut. Alle i mit team er sønderknust, for vi havde domineret i alle træninger og i kvalifikationen. Vi kunne have vundet, og så havde vi stået stærkt i titelkampen. Nu ser det desværre lidt håbløst ud," siger Tom Kristensen. Læs mere om: Tom KristensenAudi Sport Team AbtOschersleben02/08/09 - Oschersleben - DTMOschersleben - løbsresultatVanvittig fejl ødelagde Tom K-triumf |