I den kommende weekend kører Christian den tredje afdeling af Le Mans Series mesterskabet på den 4,652 km lange Autodromo Algarve i Portugal. Og efter han torsdag kørte de første træningspas, er banen virkeligt ved at komme ind under huden på den danske kører.
(Foto: motioncompany)
”Jeg kan virkeligt godt lide banen, ” forklarer Bakkerud. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke var helt overbevist om at banen var en typisk sportsvognsbane, da jeg sådan første gang. Men efter at have kørt de første tests på banen, så er jeg blevet virkelig glad for den.”
”Banen er meget teknisk krævende, med sving hele tiden, hvor flere af dem er offcamber. Derudover er vores omgangstider bedre end vi havde forventet med den bil. R10 sportsvognen er en stor bil, men det ser ud til at teamet har fundet nogle ting, som virkelig kan holde os nær fronten. Kvalifikationen kommer til at blive virkeligt spændende.”
Selve løbet er 1000 km langt, og tager normalt 6 timer. Og med den kurvede portugisiske bane og et stort GT felt vil løbet blive en spændende affære. Det særlige ved denne afdeling er, at det bliver et natteløb!
Løbet starter ud på eftermiddagen hvor temperaturen er lavere i den portugisiske højsommer, og slutter midt om natten. Christian kommer til at dele sin R10 sportsvogn med sine normale sportsvognsmakkere; Giorgio Mondini og Christijan Albers.
Tidsplan for weekenden:
Fredag den 31. Juli:
19.40 – 20.00 Kvalifikation
Lørdag den 1. August:
10.50 – 11.10 Warm up
17.00- 17.30 Autograf skriving
17.45 – 18.20 Pit walk
19.15 – 01.15 Race
Aslak Vind
Press Officer
Christian Bakkerud Læs mere om: Christian BakkerudPortimão02/08/09 - Portimão - Le Mans Series |