Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Crosskart

Stor spænding i Cross-kart

Crosskart 
01/08/09 

Den positive udvikling i antallet af startende karts har kombineret med en fast velkørende deltager-skare fra Sverige givet godt fyldte heats, som har været præget af masser af tætte kampe hele vejen ned gennem feltet.
 


Casper B. Larsen i front foran Søren Ricken og Emil Kristensen i asfaltsvinget på Ørnedalen.
(Foto: Lars Fjederholt)

125ccm har haft god tilgang af kørere i 2009. Feltet er nu fordoblet i forhold til 2008. Casper B. Larsen har sat sig solidt på Ørnedals Cup'en ved at tage maksimum point til alle 3 løb hidtil i 2009. Casper er kun blevet sat til vægs på Nørlund, hvor norske Sebastian Hinna vandt suverænt.

Rookie Søren Ricken har fra starten af sæsonen villet være med i slagsmålet om sejren, og har med virkelig flot kørsel givet Casper kamp til stregen. Kampen er indtil videre faldet ud til den mere rutineredes fordel, men der må forventes flere tætte kampe i de kommende løb.

På Motorsportsfestivalen stillede en ny kører op. Rookie Emil Kristensen viste gennem heatene større og større sikkerhed indtil det i finalen med en start fra 2. position lykkedes at give de mere rutinerede hård kamp hele vejen gennem første sving.


Mats Huldén på Ørnedalen.
(Foto: Lars Fjederholt)

I 250/500ccm klassen har den flerdobbelte svenske mester Mats Huldén været dominerende både til sæsonpremieren i maj på Nisseringen og til Motorsportsfestivalen på Ørnedalen i juli. Han vandt begge løb og til Motorsportsfestivalen vandt han alle 3 indledende heats overbevisende og tog derefter sejren i finalen. Her har de danske kørere virkelig fået en udfordring.

De danske kørere med specielt Stig Rolsted og Keld Munkedal i spidsen har taget udfordringen op. Stig ligger på 2. pladsen i DASU Cup'en som eneste 250ccm kører i Top 4. En uheldig start fra 2. position i finalen på Nisseringen resulterede i en 5. plads, 1. startposition i finalen på Nørlund resulterede i en 2. plads og 3. startposition i finalen på Motorsportsfestivalen resulterede i en 3. plads. Keld har også leveret en overbevisende indsats, hvor han blev 2'er efter Mats på Nisseringen, vandt løbet på Nørlund i starten af juli, og vandt 2 af 3 af sine indledende heats til Motorsportsfestivalen, hvilket gav 2. startposition i A-finalen, inden motoren desværre satte ud på starten i finalen.

En anden svensk kører har over specielt de sidste 2 løb blandet sig alvorligt i toppen - Daniel Arwidson. Allerede på Nisseringen tog han en heat-sejr fra anden start-række, på Nørlund en 3. plads i A-finalen og til Motorsportsfestivalen en 2. plads i A-finalen.


Keld Munkedal foran Stig Rolsted, Kim Klitlund, Daniel Arwidson og Jesper Jensen på Nørlund.
(Foto: Lars Fjederholt)

Disse 4 har delt alle podie-placeringer hidtil i 2009 undtaget en enkelt bronze, som på Nisseringen gik til Jimmy Ungh. De har derfor også skilt sig ud fra resten i DASU Cup'en med Mikkel Jespersen og Rune Birkbak lige efter. Sidste års 3'er i DASU Cup'en, Michael Nielsen følger i spidsen for en gruppe på fire kørere a-point med Dennis Munch, Kim Klitlund, og rookie Jesper Jensen.

Rookie Jesper Jensen har gjort det flot. Han er gået direkte i A-finalen både på Nørlund og Motorsportsfestivalen - begge gange i 2. række, hhv. position 5 og 8. Jesper fører konkurrencen om Rookie-of-the-year i 2009 foran Per Jensen.


Første sving på Nisseringen.
(Foto: Lars Fjederholt)

Der er nu lagt op til et spændende løb på Nisseringen, hvor hele Top-10 og 16 af de øverste 17 i DASU Cup stillingen er meldt til start. Løbet er det midterste af sæsonens 7 løb og det bliver vigtigere og vigtigere at samle flest mulige point for kørerne der vil til tops.

I 125ccm er både den førende i Ørnedals Cup'en Casper B. Larsen og Søren Ricken meldt til start sammen med Emil Kristensen.

Se løbet søndag 9. august 2009 på Nisseringen.
Første heat starter ca. kl. 11:45 og præmieoverrækkelsen forventes kl. ca. 17:30.

Se stillinger, billeder og meget mere på www.crosskart.dk

Cross-kart Klub Danmark


Læs mere om:
  • Nisseringen
  •