BMW forlader Formel 1 |
Formel 1 29/07/09
|
|
Det har været rygtedes at BMW måske var på vej ud af Formel 1 efter yderligere analyser, og nu er det officielt: BMW forlader motorsportens topklasse ved udgangen af denne sæson.
|
|
Det er nyheden som blev præsenteret for offentligheden på en pressekonference i München. "Det er en svær beslutning for os. Men det er nødvendigt for virksomhedens strategi," siger Norbert Reithofer, formanden for BMW.
BMW fortsætter dog i andre serier, men lukker ned for Formel 1-eventyret.
Hvorfor trækker BMW sig?
BMW har igennem flere år været de nærmeste udfordrere til den dominans der har været fra Ferrari og McLaren. BMW trådte ind i 2000 hvor de samarbejdede med Williams og i flere sæsoner så ud til at være dem der kunne tage tronen fra de rød eller sølvfarvede. Men hvor det ganske vist i 2003 så meget lovende ud for BMW, så kunne de ikke gøre mere ved det og siden blev BMW så utilfredse med Williams at de valgte at finde andre veje da aftalen mellem de to parter udløb.
BMW fandt derfor vej til at købe Sauber teamet for at få foden under eget bord og kunne udvikle deres egen racer. Kørere som Jacques Villeneuve og Nick Heidfeld var der forventninger til, men de var ikke i stand til at samle nok sammen for at blive en trussel mod de stadig stærkere modstandere, hvor Renault også tillod sig at overhale BMW i rækken. Succes'en med at købe Sauber teamet gav ikke den langsigtede pote, selvom vi har set en kører som Robert Kubica levere store resultater da han først fandt ud af hvordan BMW'en skulle køres.
Den økonomiske nedtur og det faktum at BMW var tvunget til at levere et mesterskab indenfor overkommelig tid er en kombination som Dr. Mario Theissen og folkene i Hinwill slet ikke kan honorere. Derfor er dommen afsagt: Formel 1 og BMW blev ikke en succes efter ti forsøg!
Benji
Læs mere om: BMW Sauber F1 Team |
|
| |