Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

207 Spider Cup - DK

2 danske podiepladser

207 Spider Cup
DK 

20/07/09 

207 Spider Cup- ved Rencontres Peugeot Sport på Spa Francorchamps…
Det skulle gå hen og blive en lang lørdag for alle Spider kørerne, og da alle 17 holdt klar til løb kl. 17.15, ja da var der desværre en 207 LW der i løbet lige før Spiderne skulle kører der havde taget en noget voldsom afkørsel lige efter ”Eau Rouge”
 


Guilvert, Bremer og Wechselberger, 1, 2 og 3. Guilvert har indtil nu vundet alle de franske afdelinger af Spider Cup på nær en. Bremer og Wechselberger gav ham kamp til stregen.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

Bilen havde taget en forlæns kolbøtte ud over den høje dækafskærmning og landet på hovedet i skoven, heldigvis kom køreren intet til og da han kom op nede fra skoven så han meget sur og gal ud. Noget af en oplevelse som tilskuer at være vidne til, både den grimme afkørsel og franskmandens temperament.

Denne afkørsel gjorde at afskærmningen var så beskadiget, at løbsledelsen valgte at stoppe alle løb indtil det var repareret og da Spiderne lå som det sidste løb efter dette, og man hurtigt kunne se at det ville tage timer at få genetableret, så valgte man at afblæse løbet. Der var bare lige den ”detalje” at der holdt 17 Spiders klar i pit til start på løb 1. Men som altid i motorsport, sikkerhed frem for alt. Dette første heat blev så flyttet til søndag morgen i stedet. Lidt ærgerligt, da solen havde fået tørret banen godt og regnvejrsdæk var lagt væk…

Søndag morgen, kl. 05.30 fint tørvejr, kl. 06.00… alt sejler…


Start på 1 heat på vej mod A Rouge. Bremer i klart i front.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

17 Spiders, (12 franske og 5 danske) holder klar til start på 1 heat, det regner uhørt meget og klart der er skiftet dæk igen. Til regnvejrsdæk…

Christian Ree fortalte efter løbene:”Det var et interessant løb, meget anderledes end noget jeg har prøvet før. Meget specielle vejrforhold, utrolig meget vand på banen, en lidt skræmmende oplevelse vil jeg sige, efter første sving ned igennem den gamle pit langside her på Spa, det er ligesom en cement tragt hvor alt vandet bliver hvirvlet op så man kan intet se foran sig, man for lidt en idé om hvordan det må være at køre Le Mans nede i Mulsanne med 300km/t når det regner. Men det var et ret spændende løb og ganske udmærket resultat for mig også, jeg sluttede 12, startede som nr. 13, det er jeg okay tilfreds med, et fedt løb, bestemt, et fedt løb og ingen uheld. Det synes jeg bestemt også skal nævnes”


Christian Ree gennem A Rouge.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

Søren Mosebo fortalte efter løbene:”Det første heat gik sådan set perfekt, jeg tog det stille og roligt i starten for ikke at ødelægge noget, jeg skulle lige se de andre modstandere an. Ligger som 7 til at starte med, men så begyndt kampen derop af, så på anden sidste omgang, så troede jeg det var sidste omgang, for jeg kunne ikke se på min lap tavle hvad jeg var nået til, så lå 3éren lige foran mig og da jeg så gik lidt skarpt til ham, så var jeg ved at sætte den af, så måtte jeg tage til takke med en 4 plads, det var jo så 1 heat.
2 heat fik jeg en kanon start, kom ud som 2’er og holdt den 2 omgange tror jeg, som kom Ronnie Bremer forbi, meget hurtigt. Desværre har vi ramt dæktrykket lidt forkert, så de bliver først bedre til sidst, og så kommer Wechselberger op og presser og så får vi en god dyst på en 7 til 8 omgange, det var godt, men han løb desværre med 3 pladsen, så det er 2 fjerdepladser, 2 skuffende fjerdepladser.”


Mosebo og Wechselberger kæmper og Wechselberger vandt kampen senere og løb med 3 pladsen.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

Om Mosebo var tilfreds med sit første møde med Circuit de Spa Francorchamps under de udfordrende vejrforhold var svaret:” Jeg er ikke tilfreds, jeg smed i 1 heat en sikker 3’er væk og i 2 heat smed jeg en mulig 3’er væk, så nej det er jeg ikke helt tilfreds med”

Allan Olsen fortalte efter løbene:”Jeg har haft en fantastisk weekend, jeg ved godt jeg ligger i den bagerste del af feltet, men at komme her og kører her på Spa, har været en drøm der er gået i opfyldelse. Spideren er intakt og den lille skade den fik på fronten i går under tidtagningen, det er næsten allerede glemt, det har været fantastisk at prøve og jeg har nydt det. Det har været en meget stor oplevelse”


Allan Olsen jagter en fransk Spider op af A Rouge.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

Ronny Wechelberger fortalte efter løbene:”Det 1 heat var ikke så godt, vi fandt ud af at mine dæk var for hårde, fordi de er fra sidste år og nye regnvejrsdæk er mere bløde inde på midten, så det gjorde det umuligt for mig at nedbringe og at holde det hul der blev op til den næste, og så faldt jeg tilbage i feltet i det 1 heat. I 2 heat, solen kom frem og jeg sagde bare JA TAK, og så fortsætte det, og så får jeg lavet en fejl i en chikane og på grund af den, så var Bremer ikke til at slå.

Om Wechselberger var tilfreds med sit første møde med Circuit de Spa Francorchamps var svaret:”Ja jeg synes det har været et rigtig godt møde med de franske Spiders, jeg har fået status på hvor jeg ligger og de franske og de danske kører ligger tæt, både de 5 første i front og dem længere nede i feltet. Men det ville have været rart at prøver under tørre forhold og specielt når de franske Spidere kommer til Danmark. Det bliver spændende.” Om vi får Wechselberger at se i Spider Cup i Danmark i år? ”Jeg arbejder på sagen, det er desværre et spørgsmål om penge, jeg får lidt præmie penge her og jeg skal også lige diskuterer det med bilens ejer. Vi må se, men jeg håber det”.


Guilvert er smuttet, Bremer, Mosebo og Wechselberger kæmper om pladserne.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

Der er ingen tvivl om at det har været en meget stor oplevelse for de 5 danske Spider kører at opleve at køre på Spa Francorchamps og det har været en stor oplevelse for deres mekanikere og dem der er fulgt med herned for at opleve dette Rencontres Peugeot Sport 2009. De 5 Spider kører har hver haft 1 eller 2 mekanikere med til deres Spiders og de har knoklet og ydet en stor indsats. Man har hjulpet hinanden på tværs i teams, både med viden og udstyr og ud over det har været 5 individuelle teams der har været af sted, har det også været et samlet dansk hold der sammen har haft en oplevelse af de store denne weekend.


Danske supportere havde også fundet vej til Spa Francorchamps.
(Foto: MetteViktoria, MetVik Design)

MetteViktoria, MetVik Design

Læs mere om:
  • Allan Olsen
  • Christian Ree
  • Grégory Guilvert
  • Ronnie Bremer
  • Ronny Wechselberger
  • Søren Mosebo
  • Spa-Francorchamps
  • 19/07/09 - Spa-Francorchamps - 207 Spider Cup DK
  •