Godkendt resultat for Nicolai Sylvest |
Cadett Junior 14/07/09
|
|
- i ungdomscuppen I den sidste weekend inden sommerferien deltog 12-årige Nicolai Sylvest fra Jægerspris i årets første og anden afdeling af Dansk Automobil Sports Unions ungdomscup i Cadett Junior – de yngste køreres svar på Danmarksmesterskabet. Her lykkedes det den unge nordsjællandske karingkører at opnå to top 6-placeringer |
|
Løbet fandt sted på den snævre Søndersøbane på Fyn, og efter en meget tæt tidtagning satte Nicolai Sylvest ottendebedste tid i det 26 mands store felt. Han var kun fire tiendedele efter hurtigste tid, men i løbene fik han kørt sig frem, så han sluttede lørdagen på en sjetteplads.
Jesper og Nicolai Sylvest. (Foto: Lotte Brandt)
Søndagens tidtagning gav en for Nicolai Sylvest resultatmæssig lidt skuffende niende startpossition, men da der kun var sølle 13 hundrededele af et sekund op til nummer to, understregede det blot den tætte konkurrence, der er i klassen.
De bedste kørere i Søndersø. (Foto: Lotte Brandt)
I søndagens finale heat lykkedes det Nicolai Sylvest at køre sig op til en slutplacering som nummer fire, hvilket var et godkendt resultat, når man tager i betragtning, at teamet over hele weekenden døjede med manglende topomdrejninger grundet enten forkert motor- eller karburatoropsætning. Dette problem skal nu analyseres på inden næste løb, som er en afdeling af Sællandsmesterskabet, hvor Nicolai Sylvest skal forsvare sin føring i den samlede stilling. Det sker den 15. august i Vordingborg.
Sylvest Motorsport Læs mere om: Nicolai SylvestSylvest Motorsport |
|
| |