Krisen rammer løbsserier |
A1 Grand Prix 06/07/09
|
|
Den finansielle krise er begyndt at gøre alvorligt indhug i motorsporten. Ud over at flere serier oplever faldende deltagerantal, så er den første løbsserie nu lukket. Og måske er flere på vej. Og krisen kan sagtens nu at gøre et større indhug i flere løbsserier, hvad vi dog ikke må håbe på sker. |
|
Speedcar serien er tilsyneladende lukket. Seriens officielle hjemmeside er utilgængelig og flere kørere som har deltaget seriens første 2 sæsoner, har intet hørt fra arrangørerne længe. Serien som primært er blevet kørt i Asien, havde prominente navne som Jacques Villeneuve, Jean Alesi, Johnny Herbert, Heinz-Harald Frentzen og Vitantonio Liuzzi blandt kørerne.
En anden løbsserie som er på vej til at lukke og slukke, er muligvis A1 Grand Prix, som har tiltrukket væsentlig større interesse på vore breddegrader. Den britiske del af serien er allerede lukket i kraft af en konkurs efter en forudgående betalingsstandsning.
Det lader til at lukningen af den britiske del af organisationen og dermed også det britiske team, har skabt problemer for resten af A1 GP organisationen også. Allerede nu er et løb i Mexico i den kommende sæson forlængst blevet aflyst.
For 3 år siden blev organisationen stærkt omstruktureret efter at man havde fået opbygget en enorm gæld. Gælden blev dog reduceret, men man kom aldrig af med den. Et af de helt store problemer har været at der aldrig er fundet en egentlig hovedsponsor for serien.
Flere har søgt at få kommentarer fra organisationen bag A1 GP, men det har ikke været muligt. Flere leverandører har ligeledes banket på døren for at få informationer om betaling af deres ydelser. Ferrari er sandsynligvis en af dem idet Ferrari i år er leverandør af både motorer og chassiser til serien. Det har heller ikke endnu været muligt at få en kommentar fra Ferrari.
Den seneste udmelding fra A1 GP organisationen kom for nylig da man præsenterede 2009-2010 sæson kalenderen.
Her sagde præsidenten for serien, Tony Teixeira, at den store effekt af de omstruktureringer man lavede for et par siden, først nu virkelig kommer til udtryk. Den nye kalender indeholder 9 afdelinger og måske tilføjes der yderligere et par stykker. Tony Teixeira gav udtryk for at man ikke havde de store økonomiske problemer. Lidt modsigende at der så er betalingsstandsning mm. i det engelske indenfor samme organisation. Dons
|
|
| |