Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Egebart og Vestergaard kæmpede bag Lind

Formel Ford - DK 
01/07/09 

Dennis Lind udbyggede sin mesterskabsføring på FDM Jyllandsringen
Dennis Lind, Roskilde, fik søndag eftermiddag udbygget sin føring i kampen om såvel Danmarksmesterskabet for Formel Ford som Ford Junior Cuppen. To meget suveræne sejre blevet det til for køreren fra Fluid Motorsport, der dermed fører DM-opgøret med et forspring på 16 points til Jesper K. Egebart, Børkop.
 

Netop Jesper K. Egebart var den ene af de to kørere, som leverede underholdningen i løbene for de små lette formelvogne ved Bilen Juniløbet på FDM Jyllandsringen. Den anden kører var Nils K. Vestergaard, England, der for første gang i denne sæson dystede på dansk grund.


Nils K Vestergaard og Jesper K Egebart havde flere tætte og spændende kampe i Formel Ford-feltet på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)

Hver gang var det udenlandsdanskeren, som kom bedst fra start af de to kørere, men udfordre Dennis Lind kunne han ikke rigtigt. Ja, i et af heatene lykkedes det faktisk Dennis Lind at fabrikere en så perfekt start, at konkurrenternes langsomme reaktion nærmest fik det til at virke som en tyvstart. Ikke nok med det. Hans forspring efter første omgang var også på næsten to sekunder, hvilket understregede hans hurtighed.

I stedet for at udfordre Dennis Lind måtte Nils K. Vestergaard koncentrere sig om at forsvare sin andenplads overfor Jesper K. Egebart. Første heat blev næsten til en lang duel mellem de to kørere, hvor Jesper K. Egebart over 7-8 omgange konstant skyggede og pressede Nils K. Vestergaard, som han dog med tre omgange igen fik passeret for enden af langsiden.

Det var tydeligt, at Jesper K. Egebart i andet heat ikke havde planer om at skulle vente så længe på at komme forbi, for allerede i løbet af første omgang slog han til og gik forbi. Men selv om han nu havde frit udsyn op til den førende Dennis Lind, kunne han ikke indhente ham.

Bilen Juniløbet bød i øvrigt på et gensyn med de danskbyggede Aquila-racere, som blev kørt af Martin Lumholt Hansen, Roskilde, og Jonas Sunke, Vipperød. Sidstnævnte var debutant i klassen, men var noget uheldig – og ærgerlig på sig selv – da han måtte slutte begge løb ude i sandkassen. Martin Lumholt Hansen fik derimod kørt to syvendepladser hjem.

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:

Plac. Kører Mærke Tid
1 Dennis Lind Van Diemen-Duratec 159
2 Jesper K. Egebart Ray-Duratec 143
3 Anders Ole Egebart Ray-Duratec 93
4 Mikkel C. Johansen Van Diemen-Duratec 80
5 Niels-Ejnar Rytter Ray-Duratec 79
6 Thomas Lund Van Diemen-Duratec 66
7 Nils K. Vestergaard Mygale-Duratec 63
8 Frank Mortensen Ray-Duratec 55
9 Nikolaj Rasmussen Mygale-Duratec 52
10 Milton Lundström Van Diemen-Duratec 45
11 Martin Lumholt Aquila-Duratec 18
12 Lasse Neuchs Van Diemen-Duratec 8

Stillingen i Ford Junior Cup:

Plac. Kører Mærke Tid
1 Dennis Lind Van Diemen-Duratec 60
2 Jesper K. Egebart Ray-Duratec 48
3 Mikkel C. Johansen Van Diemen-Duratec 35
4 Milton Lundström Van Diemen-Duratec 20
5 Martin Lumholt Aquila-Duratec 10
6 Nikolaj Rasmussen Mygale-Duratec 9
7 Lasse Neuchs Van Diemen-Duratec 4

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Jesper K. Egebart
  • Jonas Sunke
  • Martin Hansen
  • Nils K. Vestergaard
  • Jyllandsringen
  • 28/06/09 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK
  •