Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Hartmann Honda Racing skal forsvare føringen

Danish
Touringcar
Challenge 

25/06/09 

I en måned har Hartmann Honda Racing indtaget førstepladsen i Danish Touringcar Championship. I det generelle mesterskab har holdets britiske chauffør James Thompson toppet tabellen, mens Per Poulsen har været på førstepladsen i privatkørernes konkurrence.
 

”Vores målsætning til weekendens løb er klar. Vi skal forsvare vores to føringer med næb og klør,” slår teamejer Hans Hartmann fast. Men nogen let opgave forventer han dog ikke, at det bliver.


James Thompson skal forsvare mesterskabsføringen.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

”Jeg tror, at det bliver et problem med dækkene med den vejrudsigt, vi har for weekenden. Det kommer simpelthen til at blive svært for alle forhjulstrækkerne, for de er hårdere ved dækkene, og de vil brænde af for et godt ord, når det varmt. Der er kort og godt mindre køling, for hvis der er 25 grader varmt, er der 45 grader varm asfalt, og så begynder bilerne at skøjte af. Men vi er selvfølgelig klar til at tage kampen op, og vi møder velforberedte op.”

”Det bliver spændende at se, hvad det varme vejr kommer til at gøre ved forhjulstrækkerne og specielt ved vores Honda,” tilføjer Per Poulsen. Den kommende weekends løb på Jyllandsringen bliver nemlig første gang, at han skal køre i Accord ved så høje temperaturer, som meteorologerne stiller i udsigt.

”Det kan godt være, at det kommer til at få en større betydning, end man umiddelbart tror, hvis det bliver så varmt, som de snakker om, men vi kører trods alt alle sammen under de samme betingelser, så vi må bare forsøge at få det bedste ud af det,” fortsætter Per Poulsen.


Per Poulsen vil beholde førstepladsen blandt privatkørerne.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

”Vi har lavet nogle ting om i forhold til sidste gang, vi var på Jyllandsringen. Det virkede i hvert fald bedre på Padborg Park, og jeg håber, at det også virker på Jyllandsringen. Vi vil godt længere frem i tidtagningen, og så er det sådan set bare at tage den derfra.”

Men selv om weekendens løb godt kan blive svær for duoen fra Hartmann Honda Racing, har man dog stadig ambitioner om at sikre sig et godt resultat.

”Jeg håber på en sejr i privat cuppen, og så kunne jeg rigtig godt tænke mig at komme i top 5,” slår Per Poulsen fast. ”Vi har egentlig bilen til det, men vi mangler bare lidt speed i bilen hen over omgangene, men det håber vi på kommer. Nu er vi i hvert fald friske og udhvilede. Vi trængte til en pause efter løbet på Padborg Park, men nu er det rart at komme i gang igen.”

Hartmann Honda Racing


Læs mere om:
  • James Thompson
  • Per Poulsen
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 28/06/09 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •