- Viking Trophy er grundlæggende påtænkt som et lille plaster på konkurrencesåret for nordboerne, konstaterer teamchef og far Erik Sørensen. - I Frankrig og Italien kan der køres karting næsten hele året rundt, hvorimod man i Norden jo må pille nogle vintermåneder væk grundet sne, frost og sjap. Viking Trophy er blevet afviklet siden 1990, og afviklingen går hvert år på skift mellem de nordiske lande: Finland, Norge, Sverige og Danmark.
- I 2009 er jeg startet som coach for kartingtalenter, oplyser Jean-Philippe Guignet. - Det er min hensigt at spotte 4-6 lovende unge kørere rundt omkring i Europa, som jeg vil hjælpe før, under og efter arrangementerne med tilrettelæggelse af en målrettet indsats. Jeg er derfor her i Thy for at vise flaget samt give Christian Sørensen en prøve-coachning.
Christian Sørensen (t.h.) fik gode staldtips af den fransk karting-coach: Jean-Philippe Guignet under Viking Trophy. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
Jean-Philippe Guignet repræsenterer selv en imponerende karriere i kartingsporten. I 2000 scorede franskmanden nr. 2 i EM for KF3, hvilket blev fulgt op af et EM i KF2 (2001). Karrieren har desuden budt på utallige topresultater, hvorfor franskmanden de sidste 2 år har været fabrikskører for chassis-fabrikken CRG.
Viking Trophy var samtidig et af nåleøjerne til World Cup-stævnet (WC) på italienske Sarno først i september, hvor de 15 forreste i junorklassen KF3 kvalificerede sig direkte til WC.
Christian Sørensen var den hurtigste kører i finalen ved Viking Trophy. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- I kvalifikationen blev der virkelig gået stålet blandt de ambitiøse juniorer i KF3 fra de nordiske lande samt Rusland og Estland, konstaterer Christian Sørensen. - Første sving efter startstregen i Thy er skarpt og dermed forholdsvis langsomt, hvorfor der i midterfeltet skal fremvises sportmanship for at undgå masse-sammenstød. Beklageligvis var ambitionerne rigeligt høje under kvalifikationen, hvorved starterne blev rodede.
Christian Sørensen kæmpede sig frem til en startplacering som etter i semifinalen, hvor starten som den eneste gang i løbsweekenden foregik fornuftigt. Det unge kartingtalent valgte klogt at finde rytmen i startfasen og faldt tilbage som treer, men kæmpede sig herefter frem til en etter over målstregen.
- Sammenstuvning i første sving er et velkendt problem inden for alle grene af motorsporten, forklarer Jean-Philippe Guignet. - Jeg gav derfor Christian nogle gode råd inden finalen, hvor han også skulle starte i front. I startfasen var der desværre igen uro i midterfeltet, som resulterede i harmonika-skub frem til frontrunnerne.
Et skub i første sving forhindrede Christian Sørensen i at komme med frontrunnnerne i finalen ved Viking Trophy på Thy Karting Ring. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
- Jeg fik et skævt skub og blev herefter kørt over på højre forhjul, supplerer Christian Sørensen. - Jeg kunne derfor kun se feltet køre forbi, før jeg fik mulighed for at genoptage forfølgelsen. Heldigvis var finaleheatet forholdsvis langt, hvorfor jeg kørte mig frem til en femteplads på målstregen.
Christian Sørensen var glad for sin 5. plads i finalen og den sikre kvalifikation til World Cup-stævnet på Sarno i Italien. (Foto: Åge Kirketerp Jensen)
I eftersnakken fik Christian Sørensen stor ros fra Jean-Philippe Guignet som afslutning på en begivenhedsrig løbs-weekend på Thy Karting Ring. Franskmanden var imponeret over seriøsiteten, som de danske karting-talenter præsterer i front, og ser derfor naturligt frem til et kommende samarbejde med en nordisk kører, hvoraf en af mulighederne er Christian Sørensen.
Kartingteam Bo & Christian Sørensen Åge Kirketerp Jensen Læs mere om: Christian Sørensen |